(Siʹlas), Silvanus (Silvaʹnus) [fra lat.; betyder „skov“].

Et fremtrædende medlem af den kristne menighed i Jerusalem i det 1. århundrede; han var profet og ledsagede Paulus på hans anden missionsrejse. Han var formentlig romersk borger. (Apg 15:22, 26, 27, 32, 40; 16:19, 25, 37, 38) Navnet Silvanus, som forekommer i Paulus’ og Peters breve, er sandsynligvis den latiniserede form af det græske navn Silas, som Lukas bruger i Apostelgerninger.

Menigheden i Jerusalem udvalgte Silas til at ledsage Barnabas og Paulus på rejsen tilbage til Antiochia i Syrien for at overbringe menigheden dér afgørelsen om omskærelsen. — Apg 15:22, 30-32.

Det er uvist om Silas derefter blev i Antiochia-området, eller om han vendte tilbage til Jerusalem. Nogle håndskrifter indeholder i Apostelgerninger, kapitel 15, et 34. vers, som lyder: „Men det syntes godt i Silas’ øjne at blive der; Judas tog imidlertid alene af sted til Jerusalem.“ De  fleste betydelige håndskrifter udelader imidlertid dette vers. (Se NV, fdn.) Under alle omstændigheder var Silas i Antiochia ved begyndelsen af Paulus’ anden missionsrejse. Med Antiochia som udgangspunkt rejste han og Paulus mod nord og vest gennem Syrien og videre gennem Kilikien og andre egne af Lilleasien. I Lystra fik de følgeskab af Timoteus og i Troas af Lukas.

Efter at de i en drøm som Paulus fik, var blevet kaldt over til Makedonien, gjorde de først ophold i Filippi. På torvet dér blev Silas og Paulus slået med stokke på byøversternes befaling og derefter kastet i fængsel og lagt i blokken, men om natten, mens de bad og sang, løste et jordskælv deres lænker og åbnede fængselets døre. Arrestforvareren blev rædselsslagen, men da han lyttede til Paulus og Silas, fik han tro og behandlede de sår de havde fået på grund af stokkeslagene. — Apg 15:41–16:40.

Deres tjeneste gav gode resultater i Thessalonika og ligeledes i Berøa, hvor Silas og Timoteus blev tilbage for en tid mens Paulus tog videre til Athen og Korinth. (Apg 17:1, 10, 14-16; 18:1) Da Silas og Timoteus igen havde sluttet sig til Paulus i Korinth, fortsatte de med at hjælpe Paulus. Under opholdet i Korinth var de med til at skrive de to breve til thessalonikerne. (1Ts 1:1; 2Ts 1:1) Herefter nævnes Silas ikke mere i den historiske beretning om Paulus’ rejser.

Nogle år senere, omkring år 62-64, skrev Peter sit første brev fra Babylon „gennem Silvanus“, hvilket øjensynlig betød at Silvanus tjente som Peters sekretær. Han beskrives som „en trofast broder“ og er sandsynligvis identisk med den Silvanus der tidligere rejste sammen med Paulus. — 1Pe 5:12.