Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Siloam

Siloam

(Siʹloam) [fra hebr.; betyder „sendt, udsendt“].

En dam i Jerusalem som Jesus sagde at en blind mand skulle vaske sig i for at blive seende. (Joh 9:6, 7, 11) Man ved ikke meget om dammen som den fandtes dengang, men den lå åbenbart omkring det sted hvor Birket Silwan nu ligger, umiddelbart sydvest for Davidsbyen. Det var sandsynligvis også deromkring Ezekias anlagde „dammen“ eller reservoiret der var forbundet med den vandledning han lavede, og som førte Gihonkildens vand ind i byen. — 2Kg 20:20; 2Kr 32:30.

Siloamindskriften er omtalt under EZEKIAS; se også BILLEDE, bd. 1, s. 960.

På Jesu tid var det åbenbart velkendt at „tårnet i Siloam“ var styrtet sammen, hvorved 18 mennesker var omkommet. Man har fremsat formodning om at dette tårn lå på højdedraget Ofel, men nøjagtig hvor i Jerusalem det var, vides ikke. — Lu 13:4.