Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Simon

Simon

(Siʹmon) [af en hebr. rod der betyder „at høre“].

1. Simon Iskariot, fader til Judas der forrådte Jesus. — Joh 6:71; 13:2, 26.

2. Et andet navn for apostelen Peter. — Mr 3:16; se PETER.

3. En af Jesu Kristi apostle; skelnes fra Simon Peter ved tilnavnet „Kananæeren“. (Mt 10:4; Mr 3:18) Han blev også kaldt „den Nidkære“, muligvis fordi han tidligere havde tilhørt zeloterne, et jødisk parti der var imod romerne, eller måske blot fordi han var nidkær i religiøs henseende. — Lu 6:15, fdn.; Apg 1:13.

4. En yngre halvbroder til Jesus. (Mt 13:55; Mr 6:3) Ved løvhyttefesten i år 32 var han stadig ikketroende (Joh 7:2-8), men det er muligt at han senere blev en discipel. Jesu kødelige brødre var blandt de omtrent 120 disciple der var forsamlede i Jerusalem ved pinsen i år 33, men Simon nævnes dog ikke ved navn i denne sammenhæng. — Apg 1:14, 15.

5. En farisæer i hvis hus Jesus spiste. En syndig kvinde viste her Jesus stor godhed og respekt ved at indgnide hans fødder med vellugtende olie. — Lu 7:36-50.

6. En mand der boede i Betania. Han omtales som ’den Spedalske’ (der måske var blevet kureret af Jesus). I Simons hus spiste Jesus, hans disciple, den oprejste Lazarus og hans søstre, Maria og Marta, et måltid. Det var ved denne lejlighed at Maria salvede Jesus med kostbar vellugtende olie. — Mt 26:6-13; Mr 14:3-9; Joh 12:2-8.

7. En mand fra Kyrene, fader til Alexander og Rufus. Da han var på vej ind fra landet og mødte optoget der var på vej til Golgata, fik han som tvungen tjeneste pålagt at bære Jesu marterpæl. — Mt 27:32; Mr 15:21; Lu 23:26; se KYRENE, KYRENÆER.

8. En troldmand i byen Samaria der forbløffede folk så meget med sine magiske kunster at de sagde om ham: „Denne mand er Guds Kraft som kan kaldes Den Store.“ Som følge af Filips forkyndelse ’fik han tro’ og blev døbt. Da de troende senere fik den hellige ånd ved at apostlene Peter og Johannes lagde deres hænder på dem, røbede Simon et forkert motiv, idet han tilbød dem penge for at få den samme myndighed sådan at enhver som han lagde hænderne på, ville modtage hellig ånd. Peter satte ham strengt i rette idet han fortalte ham at hans hjerte ikke var retskaffent i Guds øjne, og tilskyndede ham til at ændre sind og bede om tilgivelse. Simon bad da apostlene om at bede til Jehova for ham. — Apg 8:9-24.

9. En garver fra Joppe i hvis hus ved havet apostelen Peter var gæst i adskillige dage i år 36 e.v.t. — Apg 9:43; 10:6, 17, 32.