Sinims land
(Siʹnim).
Et land hvorfra fordrevne israelitter ifølge profetien ville vende tilbage når tiden var inde til at de igen skulle bo i deres hjemland. (Es 49:12) At der også tales om nord og vest i dette vers, tyder på at Sinims land lå syd eller øst for Israel. I stedet for „Sinims land“ står der „persernes land“ i den græske Septuaginta. Dette kunne indbefatte Elam, der på oldakkadisk blev kaldt Si-nim. (Jf. Es 11:11.) I targumerne og den latinske Vulgata er ordlyden derimod „sydens [land]“. Nogle forskere mener at det skal identificeres med Syene (Ez 30:6) i det sydligste Ægypten. Men beliggenheden kendes ikke.