(siʹvan).

Det eftereksilske navn på den tredje jødiske månemåned ifølge den religiøse kalender, eller den niende ifølge den borgerlige kalender. (Est 8:9; 1Kr 27:5; 2Kr 31:7) Den svarer til dele af maj og juni. Navnets betydning er usikker.

Sivan falder ved forårets slutning, hvor den stærke sommervarme nærmer sig. Det var tiden for hvedehøsten og begyndelsen af den tørre årstid, der ville fortsætte indtil midten af oktober, svarende til månemåneden bul. (2Mo 34:22; Ord 26:1) Det var uden tvivl i sivan måned at profeten Samuel bad til Jehova og der indtraf et for årstiden usædvanligt tordenvejr som spredte frygt blandt folket. (1Sa 12:16-19) I sivan var de „tidlige figner“, der viste sig på træerne ved slutningen af vintermånederne, fuldmodne. (Es 28:4; Jer 24:2) Og i kystegnene langs Middelhavet var det sæson for æbler. — Høj 2:3; jf. Joel 1:10-12.

Ugefesten, eller pinsen, blev fejret den 6. sivan, og ved den lejlighed ofrede man førstegrøden af hvedehøsten, på den 50. dag efter ofringen af førstegrøden af byghøsten. (2Mo 34:22; 3Mo 23:15-21) Den 6. sivan år 33 e.v.t. blev den hellige ånd udgydt over de omkring 120 disciple der var samlet i et værelse i Jerusalem. De 3000 der blev døbt den dag, var blandt de skarer som var samlet i byen for at fejre højtiden. — Apg 1:15; 2:1-42.

Det var i sivan måned at kong Asa holdt en stor højtid efter at han havde renset Juda, Jerusalem og andre områder for falsk religion. (2Kr 15:8-10) De hurtige kurerer som kong Ahasverus lod meddele jøderne at de havde ret til at forsvare sig den 13. adar, blev sendt ud næsten ni måneder tidligere, den 23. sivan, til de 127 provinser i Perserriget, fra Indien til Ætiopien. — Est 8:9-14.