Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Sja’albim

Sja’albim

(Sja’alʹbim).

En by hvis amoritiske indbyggere blev sat til at udføre tvangsarbejde af Josefs hus. (Dom 1:35) Senere hørte Sja’albim ind under et af de områder der en måned om året sørgede for fødevarer til Salomons husstand. (1Kg 4:7-9) Det er den almindelige opfattelse at Sja’albim var identisk med Sja’alabbin, der lå på grænsen til Dans område. (Jos 19:40-42) På hebraisk adskiller de to navne sig kun fra hinanden ved den sidste konsonant. Sja’albon var måske et andet navn for Sja’albim. — 2Sa 23:32; 1Kr 11:33.

Sja’albim identificeres med den forladte landsby Selbit (Tel Sha‛alvim), hvori det bibelske navn øjensynlig er bevaret. Den ligger ca. 25 km vestnordvest for Jerusalem og relativt tæt på de steder hvor andre byer der i Bibelen nævnes i forbindelse med Sja’albim, formodes at have ligget.