(Sjaʹdrak).

Det babyloniske navn på en jøde der var blevet ført i landflygtighed til Babylon og fik en høj stilling i den babyloniske forvaltning. Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego — Daniels tre venner — nævnes altid sammen, og Sjadrak nævnes altid først, måske fordi deres tilsvarende hebraiske navne — Hananja, Misjael og Azarja — altid kommer i denne rækkefølge, som er den alfabetiske på hebraisk. De fik de babyloniske navne efter at de var blevet ført til Babylon. Dér blev de oplært fordi man havde bemærket at de var forstandige unge mennesker der var uden legemsfejl og så godt ud. Efter tre års undervisning viste Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego sig at være ti gange bedre end Babylons vismænd. De havde tydeligvis Jehovas velsignelse, hvilket uden tvivl delvis skyldtes at de pure havde nægtet at besmitte sig med den fine babyloniske mad. (Da 1:3-20) Det fortælles derefter at de blev sat over forvaltningen af provinsen Babylon. (Da 2:49) En kort tid faldt de i unåde fordi de nægtede at tilbede kongens store billedstøtte, men efter at Jehova havde reddet dem ud af den brændende ildovn, blev de genindsat i deres embede. — Da 3:1-30.