(Sjilʹlem) [af en rod der betyder „at slutte fred, yde erstatning, gengælde“].

Den sidst nævnte af Naftalis fire sønner, anført i en liste over „navnene på Israels sønner som kom til Ægypten“. (1Mo 46:8, 24) Han grundlagde sjillemitternes slægt. (4Mo 26:49, 50) I 1 Krønikebog 7:13 skrives hans navn Sjallum i den masoretiske tekst, men i syv hebraiske håndskrifter står der Sjillem.