[fra (tilhørende) Sjim’i].

En slægt af levitter; efterkommere af Gersjons søn og Levis sønnesøn Sjim’i. (2Mo 6:16, 17) Ved den første folketælling i ørkenen udgjorde de som mønstredes af sjim’itterne og libnitterne („gersjonitternes slægter“), i alt 7500. (4Mo 3:20b-22) Sjim’itterne lå lejrede sammen med libnitterne „bag ved teltboligen“, det vil sige mod vest. Som gersjonitter skulle de transportere, opstille og vedligeholde teltboligen og dens overdækninger, forgårdens omhæng og afskærmningen (både  for indgangen til forgården og til teltet) og sørge for dens teltreb. — 2Mo 26:1, 7, 14, 36; 27:9, 16; 4Mo 3:23-26.

Sjim’i havde fire sønner — Jahat, Zina, Je’usj og Beria. Da de to sidste imidlertid ikke havde mange sønner, sluttede de sig sammen til „ét fædrenehus og én tilsynsgruppe“. Dette nævnes på Davids tid, hvor det ser ud til at sjim’itternes tjeneste ved mødeteltet var delt mellem disse tre slægter. (1Kr 23:6, 7, 10, 11) I den del af Zakarias’ profeti der viser hen til Jesus, bliver sjim’itternes slægt specielt omtalt som værende blandt dem der holder bitter klage over „ham som de har gennemboret“. — Zak 12:10-13; Joh 19:37.