I Romerriget blev kopskat og ejendomsskat opkrævet af romerske embedsmænd som var udnævnt til at varetage denne opgave. Bemyndigelsen til at opkræve skatter eller afgifter på eksporterede og importerede varer og på varer som transporteredes gennem et land, blev derimod erhvervet ved offentlig licitation. Det vil sige at retten til at opkræve sådanne skatter gik til de højestbydende. Når de opkrævede skatterne, skaffede de sig deres fortjeneste ved at opkræve mere end det beløb de havde budt for opgaven. Disse skatteforpagtere bortliciterede retten til at opkræve skatter i forskellige dele af deres distrikt til andre. Og disse andre havde igen mænd under sig som personligt opkrævede skatterne. Det ser for eksempel ud til at Zakæus havde myndighed over skatteopkræverne i og omkring Jeriko. (Lu 19:1, 2) Og Mattæus, som Jesus kaldte til apostel, var en af dem der direkte opkrævede skatterne. Han havde øjensynlig sit skattekontor i eller i nærheden af Kapernaum. — Mt 10:3; Mr 2:1, 14.

I Palæstina var der således mange jødiske skatteopkrævere. De blev ringeagtet af deres landsmænd  fordi de ofte opkrævede mere end den fastsatte skat. (Mt 5:46; Lu 3:12, 13; 19:7, 8) Andre jøder undgik som regel skatteopkrævernes selskab og satte dem i bås med mennesker der var kendt for at være syndere, som for eksempel skøger. (Mt 9:11; 11:19; 21:32; Mr 2:15; Lu 5:30; 7:34) De så også skævt til skatteopkræverne fordi de var gået i en fremmed magts tjeneste og var i nær kontakt med de „urene“ hedninger. At behandle en „broder“ der viste sig at være en forhærdet overtræder, som „en skatteopkræver“ ville derfor sige ikke frivilligt at have noget med vedkommende at gøre. — Mt 18:15-17.

Jesus billigede ikke skatteopkrævernes korruption. Han var dog villig til at yde åndelig hjælp til dem der viste at de gerne ville lytte til ham, selv om han blev kritiseret for det. (Mt 9:9-13; Lu 15:1-7) I en af sine billedtaler viste han at en skatteopkræver som ydmygt erkendte at han var en synder, og ændrede sind, var mere retfærdig end en farisæer der stolt betragtede sig selv som retfærdig. (Lu 18:9-14) Og ydmyge, angrende skatteopkrævere (som Mattæus og Zakæus) fik mulighed for at blive medarvinger til det himmelske rige. — Mt 21:31, 32.