Det hebraiske ord for et træbevokset område er jaʹ‛ar, der gengives med „skov“. (5Mo 19:5; Jos 17:15; 1Sa 14:25) Palæstina var engang et skovrigt land med mange forskellige slags træer. Bibelens omtale af skove og brugen af træ som materiale viser at træer var langt mere almindelige dengang end de er nu, trods de seneste års genplantningskampagner. (2Kr 27:4; Dom 9:48, 49) Det samme fremgår af beskrivelsen af dyrelivet, som forudsætter at der fandtes skove som tilholdssted for bjørne (2Kg 2:23, 24), løver (1Sa 17:34; 1Kr 11:22) og andre former for dyreliv (Ez 34:25).

Store skovområder er imidlertid blevet ryddet som følge af ødelæggende krige, omfattende skovhugst til tømmer uden efterfølgende  nyplantning af skov, og ukontrolleret græsning hvorved små skud af nye træer er blevet ædt af geder og andre dyr. Denis Baly taler i sin bog The Geography of the Bible (1974, s. 77, 115, 116) om århundreders forsømmelighed, der har resulteret i at store skovområder og helt op til 2 m frugtbar muld er forsvundet, så en stor del af landet nu er klippefyldt og goldt.

Flere skove omtales ved navn i Bibelen. Libanons skove, der nu er reduceret til nogle få, små lunde, havde en prægtig trævækst (1Kg 5:2-10, 13-18; 2Kg 19:23), med mange cedertræer, enebærtræer, cypresser og andre træer. „Efraims skov“ (måske „Mahanajims skov“), hvor Absalom led døden, lå muligvis øst for Jordanfloden, nær Mahanajim, og var øjensynlig meget tæt. (2Sa 18:6,fdn., 8, 17) „Herets skov“ lå i Juda. (1Sa 22:5) Gilead var berømt for sine skove og balsamtræer, mens Basan mod nord var kendt for sine „vældige træer“, heriblandt øjensynlig egetræer. (Es 2:13; Zak 11:2) På Davids og Salomons tid voksede der store mængder morbærfigentræer i lavlandet Sjefela. (1Kg 10:27; 1Kr 27:28; 2Kr 1:15; 9:27) I Jordandalen var der et tæt krat af tamarisk og pil, hvor løver holdt til. — Jer 12:5; Zak 11:3.

Brugt billedligt. Ligesom træer i Bibelen bruges som symbol på enkeltpersoner og herskere, bruges skove som symbol på folkeslag eller nationer og deres herskere. Det frafaldne Judas ugudelighed ville fortære folket som en fortærende flamme i en skov (Es 9:18); Jehovas vrede ville opbrænde det sydlige rige (Juda) med en flammende ild der ikke kunne slukkes. (Ez 20:46-48) Lignende profetier blev rettet mod hedenske nationer som var fjender af Guds folk. De assyriske krigere ville blive fældet og udtyndet som træer i en skov. — Sl 83:14, 15; Jer 46:22, 23; Es 10:19, 34.