Det græske ord grafēʹ („et skrift“) bruges i De Kristne Græske Skrifter udelukkende om de hellige skrifter i Guds ord, Bibelen. Både de hebraiske og de græske bibelskribenter benyttede sig undertiden af andre dokumenter, såsom offentlige slægtsregistre og historiske optegnelser, men sådanne dokumenter blev ikke betragtet som inspirerede eller af samme værdi som de kanoniske skrifter. Desuden kan apostlene have skrevet nogle breve som ikke er taget med i den bibelske kanon. For eksempel tyder Paulus’ bemærkning i 1 Korinther 5:9: „I mit brev skrev jeg til jer,“ på at han tidligere havde skrevet et brev til korintherne, et brev som ikke længere eksisterer. Da sådanne breve åbenbart kun var aktuelle for modtagerne dengang, blev de ikke ved Guds hellige ånds medvirken bevaret til den kristne menighed i almindelighed.

Det græske ord gramʹma (afledt af udsagnsordet graʹfō), der betyder „bogstav“, eller „skrifttegn“, kan også betegne et brev eller et dokument. I denne betydning bruges det i Johannes 5:47 og 2 Timoteus 3:15 om de inspirerede hebraiske skrifter. — Se HEBRAISKE SKRIFTER, DE; KRISTNE GRÆSKE SKRIFTER, DE.

Jesus og apostlene henviste til Skrifterne. Ordet grafēʹ bruges ofte i Bibelen når det om Jesus og de kristne bibelskribenter siges at de som autoritet for deres lære eller deres handlinger henviste til Moses’ og profeternes skrifter fordi disse skrifter var inspirerede af Gud. Som regel omtalte de under ét disse hebraiske skrifter som „Skrifterne“. (Mt 21:42; 22:29; Mr 14:49; Joh 5:39; Apg 17:11; 18:24, 28) I nogle tilfælde bruges entalsordet „Skriften“ når der henvises til et skriftsted betragtet som en del af De Hebraiske Skrifter som et hele. (Ro 9:17; Ga 3:8) Et enkelt vers i De Hebraiske Skrifter der anføres som autoritet, betegnes også som et „skriftsted“. (Mr 12:10; Lu 4:21; Joh 19:24, 36, 37) Med ordet „Skriften“ i 2 Timoteus 3:16 og 2 Peter 1:20 sigter Paulus og Peter åbenbart til både De Hebraiske og De Græske Skrifter. I 2 Peter 3:15, 16 bliver Paulus’ breve regnet med til ’skrifterne’.

Udtrykket „de profetiske skrifter“ i Romerne 16:26 kan sigte til at De Hebraiske Skrifter som et hele har profetisk karakter. — Jf. Åb 19:10.

 Personificeret. Eftersom Skrifterne blev anerkendt som inspirerede af Gud, som Guds ord — i virkeligheden som Guds stemme — blev de undertiden personificeret, det vil sige fremstillet som om de talte med guddommelig autoritet (ligesom Jesus personificerede Guds hellige ånd, eller virksomme kraft, da han sagde at den ville undervise og aflægge vidnesbyrd [Joh 14:26; 15:26]). (Joh 7:42; 19:37; Ro 4:3; 9:17) Af den grund omtales Skrifterne som om de kan forudse noget og aktivt forkynde et budskab. — Ga 3:8; jf. Mt 11:13; Ga 3:22.

Livsvigtige for kristne. Eftersom Jesus Kristus hele tiden henviste til De Hebraiske Skrifter for at underbygge sin lære, må hans disciple ikke afvige fra disse skrifter. Apostelen Paulus understregede deres værdi og betydning da han skrev: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“ — 2Ti 3:16, 17.