Tolv brød der blev lagt på et bord i Det Hellige i tabernaklet eller templet, og som blev erstattet med nye hver sabbat. (2Mo 35:13; 39:36; 1Kg 7:48; 2Kr 13:11; Ne 10:32, 33) Den ordrette hebraiske betegnelse for skuebrød er „ansigtsbrød“. Da ordet for „ansigt“ også betegner at noget befinder sig „foran“ eller „i nærværelse af“ nogen eller noget (2Kg 13:23), kunne man også betegne dem som „Nærværelsens brød“, idet de til stadighed lå foran Jehovas ansigt som et offer til ham. (2Mo 25:30, fdn.) Skuebrødene omtales også som „de stablede brød“ (2Kr 2:4), „fremlæggelsesbrødene“ (Mr 2:26) og „de fremlagte brød“ (He 9:2).

Det var kehatitternes opgave at bage skuebrødet „sabbat efter sabbat“ og at bære det når tabernaklet blev flyttet. (4Mo 4:7; 1Kr 9:32) Hver af de 12 ringformede kager blev bagt af to omer (0,2 efa; svarende til 4,4 l) fint mel, og ifølge Josefus blev der ikke gjort brug af surdej. (Jewish Antiquities, III, 142 [vi, 6]) På sabbatten blev de gamle brød fjernet fra skuebrødsbordet, som stod op mod nordvæggen af Det Hellige (2Mo 26:35), og erstattet med 12 friske. Brødene blev lagt i to stabler med seks i hver. Ren virak blev lagt på hver stabel. Ifølge den jødiske overlevering blev denne virak lagt i guldkar og ikke direkte på brødene. Virakken blev efter sigende brændt på alteret når skuebrødene blev fjernet på sabbatten. — 3Mo 24:5-8.

De gamle brød var højhellige eftersom de i en uge havde ligget i Det Hellige foran Jehova, og de skulle spises af de aronitiske præster på et helligt sted, øjensynlig et sted inden for helligdommens område. (3Mo 24:9) I Bibelen er der kun omtalt ét tilfælde hvor de gamle brød blev spist af nogle der ikke tilhørte det aronitiske præsteskab. Da David flygtede fra Saul, bad han ypperstepræsten Ahimelek om brød til sig selv og sine ledsagere. Eftersom Ahimelek ikke havde noget „almindeligt brød“, gav han David skuebrød som var blevet erstattet med frisk brød. Ypperstepræsten, der troede at David udførte et ærinde for kongen, gav ham dog først skuebrødene efter at have sikret sig at David og hans mænd var ceremonielt rene. (1Sa 21:1-6) Jesus omtalte denne hændelse da farisæerne gjorde indvendinger mod at hans disciple plukkede aks på sabbatten. — Mt 12:3-7; Lu 6:1-4.