En emulsion der hovedsagelig består af fedt, og som fremstilles ved rystning eller kærning af mælk eller fløde. På Bibelens tid var dette mælkeprodukt ikke fast som det der fremstilles i den vestlige verden i dag, men halvflydende. (Job 20:17) Koehler og Baumgartner definerer derfor det hebraiske ord chæm’ahʹ som frisk, fersk smør der endnu er blødt. (Lexicon in Veteris Testamenti Libros, Leiden 1958, s. 308) Ifølge Franciscus Zorell betegner ordet „tyk, syrnet mælk“. (Lexicon Hebraicum et Aramaicum Veteris Testamenti, Rom 1968, s. 248) Det samme ord gengives med „syrnet mælk“ i Dommerne 5:25.

„Tryk på mælk giver smør.“ (Ord 30:33) Smørret blev fremstillet ved at man hældte mælk i en læderflaske og æltede den, vuggede den på knæene eller hængte den op mellem to pæle og svingede den frem og tilbage indtil smørret havde fået den ønskede konsistens.

Smør blev betragtet som en delikatesse og blev nydt allerede på patriarkernes tid. Abraham serverede blandt andet smør for de engle der besøgte ham (1Mo 18:8), og Davids venner bragte ham smør og andre fødevarer som gave. — 2Sa 17:29.

I Salme 55:21 bruges „smør“ som et billede på en forræders vellydende, sleske, olieglatte ord.