En der arbejder i metal, for eksempel ved at støbe, hamre, skære eller gravere. (Es 41:7) Ifølge historien var Tubal-Kajin den første der „smedede al slags værktøj af kobber og jern“. (1Mo 4:22) Fortidens smede fremstillede værktøj, husholdningsredskaber, våben, rustninger, musikinstrumenter, pyntegenstande og små figurer. Desuden udførte de reparationer. (2Kr 24:12) Mange var specialister i at arbejde med bestemte metaller, for eksempel guld (Ne 3:8, 31, 32), sølv (Dom 17:4; Apg 19:24) eller kobber (2Ti 4:14). Undertiden dannede de foreninger eller lav. (Ne 3:31; Apg 19:24-28) Deres fag krævede kunstnerisk sans.

Israelitterne kan have haft kendskab til smedearbejde før de kom til Ægypten, men det er også muligt at de først tilegnede sig denne færdighed dér. Ved udgangen af Ægypten var de i stand til at støbe en kalv og en kobberslange. (2Mo 32:4; 4Mo 21:9) Fremstillingen af forskellige metalgenstande til tjenesten i tabernaklet var dog endnu mere imponerende. Jehova hjalp gennem sin ånd Bezalel og hans assistenter med deres smedearbejde. — 2Mo 31:2, 3; 35:30-35.

Da israelitterne senere blev undertrykt af filistrene, måtte de ikke have deres egne smede, en forholdsregel der hindrede dem i at fremstille våben. (1Sa 13:19-22) Det var uden tvivl af samme grund at Nebukadnezar tog håndværkerne, deriblandt smedene, til fange første gang han angreb Jerusalem. — 2Kg 24:14, 16; Jer 24:1; 29:1, 2.