Låget på pagtens ark, foran hvilket ypperstepræsten på forsoningsdagen stænkede noget af syndofrenes blod.

De forskellige bibeloversættelser gengiver det hebraiske ord kappoʹræth med ’nådestol’ (GD, Ka, Li), ’soneplade’ (Bu), ’sonedække’ (DA92, NV) og „låg“ (Ka, NV). Det hebraiske udtryk stammer fra en verbalrod der betyder „at dække“, „at dække over (synd)“.

Efter de anvisninger Jehova havde givet Moses, fremstillede håndværkeren Bezalel et låg af rent guld til den hellige kiste, pagtens ark. Låget var 2,5 alen (111 cm) langt og 1,5 alen (67 cm) bredt, og oven på det var der anbragt to guldkeruber, én i hver ende, med vingerne udbredt opefter så de dækkede over låget med deres vinger. Kerubernes ansigt vendte ned mod låget. Pagtens ark blev stillet i teltboligens Allerhelligste. — 2Mo 25:17-21; 37:1, 6-9.

På forsoningsdagen (jōm hakkippurīmʹ, der betyder „tildæknings- eller forsoningsdag“ [3Mo 23:27, 28]) gik ypperstepræsten ind i Det  Allerhelligste og stænkede noget af tyrens blod foran låget (på østsiden), og derefter gjorde han det samme med bukkens blod. (3Mo 16:14, 15) Guldlåget på pagtens ark spillede således en særlig rolle i den forbilledlige soning af synd.

Når Gud ønskede at tale med Moses eller ypperstepræsten, talte han fra stedet mellem de to keruber på sonedækket. (2Mo 25:22; 4Mo 7:89; jf. 3Mo 10:8-10; 4Mo 27:18-21.) Jehova sagde at han ville vise sig i en sky over arkens låg. Denne sky skinnede eller strålede åbenbart og oplyste Det Allerhelligste. — 3Mo 16:2; jf. Sl 80:1.

I 1 Krønikebog 28:11 omtales Det Allerhelligste, templets inderste rum, som „huset til hakkappoʹræth“. I denne sammenhæng bruges det hebraiske ord tydeligvis ikke blot som betegnelse for et låg, eller dække, til en kiste, men anvendes med henblik på dækkets særlige funktion i forbindelse med soning af synder. Udtrykket gengives derfor med „huset til forsoning“ (AT, Yg), „rummet til sonedækket“ (DA92), „huset til sonedækket“ (NV).

Symbolsk. I Hebræerne 9:5 bruges det græske ord hilastēʹrion, „sonende“, „sone-“, om låget på pagtens ark. I forbilledet blev Guds nærværelse skildret ved stedet mellem de to keruber over sonedækket. (3Mo 16:2; 2Mo 25:22) Hebræerbrevets inspirerede skribent påpeger at dette havde en symbolsk betydning. Ligesom ypperstepræsten på forsoningsdagen gik ind i Det Allerhelligste med blod af dyreofre, frembar Kristus værdien af sit offer, ikke foran et bogstaveligt sonedække, men for Jehova Gud selv i himmelen. — 3Mo 16:15; He 9:11-14, 24-28.