(Soʹstenes) [af rødder der betyder „at frelse“ og „styrke“].

Synagogeforstanderen i Korinth under Paulus’ besøg i byen; efterfulgte muligvis Krispus, der blev kristen. Da prokonsulen Gallio afviste at høre på jødernes anklager mod Paulus og hans lære, greb mængden fat i Sostenes og gav sig til at slå ham. Nogle håndskrifter siger at mængden bestod af jødefjendske „grækere“; andre siger „jøder“. Begge dele er imidlertid tilføjelser til teksten, da de tre ældste håndskrifter ikke siger hvilken gruppe det var der gik til angreb på Sostenes. — Apg 18:8, 12-17.

Det er muligt at denne ubehagelige oplevelse førte til at Sostenes omvendte sig til kristendommen og senere var sammen med Paulus i Efesus. I indledningen til sit første brev til korintherne medtager Paulus nemlig hilsener fra en vis Sostenes (et ikke helt almindeligt græsk navn) og omtaler ham som „vor broder“. — 1Kor 1:1.