En sammenkomst for et større antal personer på en bestemt tid og et bestemt sted, med et bestemt formål. I Bibelen er ordet „stævne“ oversat fra det hebraiske miqra’ʹ, der betyder „(sammenkaldt) forsamling“, „sammenkomst“. En alternativ oversættelse af det hebraiske ord er „indkaldelse“, „sammenkaldelse“. Ordet bruges i sin grundlæggende betydning i 4 Mosebog 10:2, hvor der er tale om at indkalde Israels forsamling. — Jf. Es 1:13, fdn.

De „hellige stævner“ var som følger: (1) Hver sabbat (3Mo 23:3); (2) den første og den syvende dag under de usyrede brøds højtid, der blev fejret i den første måned, nisan (marts-april) (4Mo 28:18, 25; 3Mo 23:6-8); (3) ugefesten eller høstfesten, senere kaldet pinsen, der blev holdt i den tredje måned, sivan (maj-juni) (3Mo 23:15-21); (4) den første og den tiende dag i den syvende måned, etanim, eller tisjri (september-oktober), hvoraf den sidste var forsoningsdagen (3Mo 23:23-27; 4Mo 29:1, 7);  (5) den første dag under løvhyttefesten, der begyndte den 15. dag i den syvende måned, etanim, eller tisjri, og desuden dagen efter denne syv dage lange fest. — 3Mo 23:33-36.

Et særligt træk ved disse „hellige stævner“ var at man under dem ikke måtte udføre noget som helst slidsomt arbejde. Jehova sagde for eksempel om den første og den syvende dag af de usyrede brøds højtid hvor der skulle være „et helligt stævne“: „Der må ikke udføres noget arbejde på dem. Kun hvad hver sjæl behøver at spise, det alene må tilberedes hos jer.“ (2Mo 12:15, 16) Præsterne var derimod travlt optaget af at bringe ofre til Jehova (3Mo 23:37, 38), hvilket på ingen måde var en krænkelse af forbudet mod at udføre almindeligt dagligt arbejde. De hellige stævner var dog ikke en anledning til lediggang for folket i almindelighed, men var lejligheder til at søge åndelig opbyggelse. På den ugentlige sabbatsdag samledes man for at tilbede Gud og blive undervist. Man blev opbygget ved at høre Guds ord blive oplæst og forklaret, sådan som det skete i de senere synagoger. (Apg 15:21) Eftersom folket ikke udførte slidsomt arbejde på sabbatten eller under de andre „hellige stævner“, kunne de hellige sig bønnen og grunde over Skaberen og hans hensigter. — Se også FORSAMLING.