Et udtryk der i sig selv er almindeligt forekommende i De Kristne Græske Skrifter. De folkemængder der lyttede til Jesu forkyndelse, betegnes undertiden som store skarer eller store folkeskarer. (Mt 14:14; 19:2; 20:29) Efter at apostelen Johannes i et syn havde set det symbolske store Babylons ødelæggelse, hørte han „noget der var som en stærk lyd af en stor skare i himmelen“. (Åb 19:1) I Åbenbaringen 7:9 nævnes imidlertid „en stor skare“ hvis identitet har været genstand for særlig interesse.

I dette kapitel nævner apostelen Johannes først beseglingen af Guds trælle, i alt 144.000, som udtages „af hver stamme af Israels sønner“. (Åb 7:2-8) Derefter ser han i et syn „en stor skare“ af alle nationer, stammer, folk og tungemål. Medlemmerne af denne skare står foran Guds trone, og de tilskriver Gud og Lammet deres frelse. De er kommet ud af „den store trængsel“, de tjener Gud i hans tempel, og han slår sit telt op over dem. De skal ikke sulte og tørste mere, og hver tåre skal tørres af deres øjne idet Guds søn (Lammet; Joh 1:29) leder dem til livets vand. — Åb 7:9-17.

Udbredte opfattelser. Der er fremsat forskellige meninger om hvem denne ’store skare’ er. Mange bibelkommentatorer mener at de 144.000 beseglede, der nævnes først, udgør ’det åndelige Israel’, og at de symboliserer den kristne menighed mens den befinder sig på jorden. ’Den store skare’ skulle så repræsentere den samme  kristne menighed i himmelen efter at dens medlemmer er døde trofaste og er blevet oprejst fra de døde. Andre er af den opfattelse at de 144.000 bogstaveligt kommer fra „hver stamme af Israels sønner“ (Åb 7:4), og at de således er kødelige jøder som bliver kristne, mens ’den store skare’ repræsenterer alle hedninger som bliver kristne. Et grundigt studium af Åbenbaringens 7. kapitel og andre skriftsteder vil imidlertid vise at disse opfattelser ikke stemmer med Bibelen som helhed, men at man må drage en anden slutning.

Den opfattelse at de 144.000 beseglede er medlemmerne af den kristne menighed mens de befinder sig på jorden, og at ’den store skare’ skildrer de samme kristne efter deres opstandelse til liv i himmelen, strider mod det der siges om de 144.000 i Åbenbaringens 14. kapitel. Her nævnes det nemlig at de 144.000 står sammen med Lammet på „Zions Bjerg“. Endvidere gør apostelen Paulus i Hebræerne 12:18-24 opmærksom på modsætningen mellem israelitternes erfaring ved det jordiske Sinaj Bjerg og de kristnes erfaring idet de „er kommet til et Zions Bjerg og en by der tilhører den levende Gud, et himmelsk Jerusalem, og titusinder af engle, til hele forsamlingen, og menigheden af førstefødte som er blevet indskrevet i himlene“. Skønt Åbenbaringen 14:3 siger at de 144.000 er blevet „købt fra jorden“, fremgår det altså af sammenhængen at de ikke længere befinder sig på jorden, men at de er i himmelen sammen med det himmelske lam, Kristus Jesus. (Åb 14:3, 4) Det kan derfor ikke være rigtigt at de 144.000 repræsenterer den kristne menighed på jorden, og at ’den store skare’ er den samme menighed i himmelen.

Selve den måde Johannes indleder sit syn af ’den store skare’ på, viser også at der er forskel på denne skare og de 144.000 beseglede. Han siger: „Efter dette [efter præsentationen af de 144.000 beseglede] så jeg, og se! en stor skare, som ingen var i stand til at tælle.“ (Åb 7:9) Johannes præsenterer således ’den store skare’ som en separat enhed og fremhæver modsætningen mellem det præcise antal, 144.000, og ’den store skares’ ubestemte antal. Medlemmerne af denne skare adskiller sig desuden fra de 144.000 ved ikke at være „af Israels sønner“, men af alle nationer, stammer, folk og tungemål. De ses ikke stående ’sammen med Lammet’ ligesom de 144.000 i Åbenbaringen 14:1, men „foran Lammet“. Alle disse faktorer taler for at ’den store skare’ er adskilt og forskellig fra de 144.000 beseglede.

 Det andet synspunkt — at der med de to skarer skelnes mellem kristne af jødisk herkomst og kristne af ikkejødisk, eller hedensk, herkomst — strider mod apostelen Paulus’ inspirerede udtalelse om at fysisk afstamning ikke gør nogen forskel i den kristne menighed da dens medlemmer alle er ét i samhørighed med Kristus Jesus. (Ro 10:12; Ga 3:28) Når Jehova ved Kristus ’fuldt ud har forligt begge folk [jøder og ikkejøder] i ét legeme med sig selv’, ville han næppe sætte skel mellem dem igen ved nu at skelne mellem kødelige jøder og kødelige hedninger i synet til Johannes. (Ef 2:11-21; Apg 15:7-9) Især ikke i betragtning af det guddommelige princip som apostelen Paulus gav udtryk for: „Jøde er ikke den som er det i det ydre, og omskærelse er heller ikke det som er i det ydre, i kødet. Men jøde er den som er det i det indre, og hans omskærelse er hjertets omskærelse.“ (Ro 2:28, 29) Endvidere: Hvorfor omtales de formodede hedningekristne i synet ikke som „beseglede“, og hvorfor kan de ikke lære den nye sang som synges af de 144.000? (Åb 14:3) På baggrund heraf synes det klart at de 144.000 beseglede er åndelige og ikke kødelige israelitter — og at de indbefatter både jødiske og ikkejødiske kristne. — Ga 6:16.

Hvem det er. ’Den store skares’ rette identitet kan afgøres ud fra beskrivelsen i Åbenbaringen, kapitel 7, og andre, tydeligvis parallelle, passager. I Åbenbaringen 7:15-17 hedder det at Gud ’slår sit telt op over dem’, at de bliver ledet til „kilder med livets vand“, og at Gud „vil tørre hver tåre af deres øjne“. I Åbenbaringen 21:2-4 findes nogle parallelle udtryk: „Guds telt er hos menneskene“, han „vil tørre hver tåre af deres øjne“, og „døden skal ikke være mere“. Synet her skildrer ikke forhold i himmelen, hvorfra ’det ny Jerusalem kommer ned’, men på jorden, blandt menneskene.

Dette rejser imidlertid et spørgsmål: Hvis ’den store skare’ er mennesker der opnår frelse og forbliver på jorden, hvordan kan det da siges at de ’står foran Guds trone og foran Lammet’? (Åb 7:9) De ord der i Bibelen er oversat med at „stå“ eller „bestå“, bruges undertiden om det at være godkendt og dermed bevaret af den man siges at stå foran. (Sl 1:5; 5:5; Ord 22:29; Lu 1:19) I det foregående kapitel i Åbenbaringen fortælles det således at „jordens konger og stormændene og militærtribunerne og de rige og de stærke og hver træl og fri“ siger til bjergene og til klipperne: „Fald over os og skjul os for ham som sidder på tronen, for hans ansigt, og for Lammets vrede, for deres vredes store dag er kommet, og hvem kan bestå?“ (Åb 6:15-17; jf. Lu 21:36.) Heraf følger at ’den store skare’ udgøres af mennesker der står foran Gud og Lammet i den betydning at de er godkendte og bevares gennem vredens tid.

En parallel til udtalelsen om at Lammet leder dem til „kilder med livets vand“, findes i Åbenbaringen 22:17, hvor der står: „Ånden og bruden bliver ved med at sige: ’Kom!’ Og lad enhver som hører, sige: ’Kom!’ Og lad enhver som tørster, komme; lad enhver som ønsker det, frit tage af livets vand.“ „Bruden“ fremstilles klart i Bibelen som den salvede kristne menighed, der er trolovet med den himmelske brudgom, Kristus Jesus. (Ef 5:25-27; 2Kor 11:2; Åb 19:7-9; 21:9-11) Indbydelsen til ’frit at tage af livets vand’ som fremholdes af den himmelske brudeskare, er tydeligvis henvendt til et ubegrænset antal personer, „enhver som ønsker det“. ’Den store skare’ består ligeledes af et ubegrænset antal, og synet i Åbenbaringen 7:9 stemmer således med det der siges i Åbenbaringen 22:17.

De samlede vidnesbyrd taler således for at ’den store skare’ skildrer alle de mennesker der ikke hører til den himmelske brudeskare, de 144.000 beseglede, men som står godkendte når „den store trængsel“ bryder løs og bliver bevaret i live på jorden. — Se HIMMEL; JORDEN (Hensigt); MENIGHED (Den kristne menighed).