[hebr.: ’elahʹ; ’elōnʹ], VÆLDIGT TRÆ [hebr.: ’allahʹ; ’allōnʹ].

I den danske autoriserede oversættelse af 1992 er disse hebraiske ord som regel gengivet med „eg“ eller „terebinte“. Den engelske King James Version har desuden „elm“ og „lind“. Mange mener dog at ordene på Bibelens tid simpelt hen betegnede store træer i almindelighed.

I Amos 2:9 siges det at amoritterne var høje som cedre og kraftfulde som „vældige træer“. Der fandtes især mange „vældige træer“ i Basan, øst for Jordan, og de nævnes sammen med Libanons cedre. (Es 2:13; Zak 11:1, 2) Man fremstillede årer af deres ved. (Ez 27:6) Debora blev begravet under et sådant træ i Betel, og man gav det derfor navnet Allon-Bakut, der betyder „grådens vældige træ“. (1Mo 35:8) Når træerne stod på bakker og høje, søgte man gerne ly i deres skygge, og afgudsdyrkerne fandt her et sted hvor de kunne udføre deres ritualer. — Ho 4:13.

Et af Basans vældige træer var uden tvivl egen. Egetræer er kendt for deres styrke og hårdførhed, og de bliver meget gamle. Der vokser stadig forskellige slags ege i Basan og i de højereliggende  egne af Hauran, Gilead, Galilæa og Libanon. Nogle af dem er stedsegrønne, mens andre er løvfældende. Deres frugt, agernet, sidder i et lille bæger og er rig på garvesyre. Det menes at farven på det ’karmoisinrøde garn’ der blev anvendt til teltboligen (2Mo 25:4; 26:1), blev udvundet af en skjoldlus der lever som snylter på grenene af en egeart. — Se FARVER, FARVNING.

Et af Bibelens „store træer“ var sikkert terebinten, eller terpentintræet (Pistacia palaestina eller Pistacia atlantica), som er et almindeligt træ i Palæstina. (1Mo 12:6; 14:13) Det har en tyk stamme og bredt voksende grene. Nogle arter kan blive op til 15 m høje og kaster en god skygge. Ved at gøre indsnit i barken kan man udvinde en duftende harpiks hvoraf man fremstiller terpentin.