Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Sukkot

Sukkot

(Sukʹkot) [(løv)hytter].

1. Et sted hvor Jakob, efter mødet med Esau, byggede sig et hus og lavede hytter eller overdækkede stalde til sin hjord; deraf navnet Sukkot. (1Mo 33:16, 17) Ordene om at hans næste lejrplads, Sikem, lå „i Kana’ans land“, tyder på at Sukkot ikke lå i selve Kana’an. — 1Mo 33:18.

Også andre beskrivelser tyder på en beliggenhed øst for Jordanfloden, eftersom der sandsynligvis er tale om det samme sted. Sukkot omtales således som en af byerne i Gads stammes arvelod, øst for Jordan. (Jos 13:24, 25, 27) Da Gideon forfulgte rester af midjanitiske styrker, gik han over Jordan og kom til Sukkot. Byens fyrster ville ikke give ham mad til sine folk, og det samme gjaldt mændene i det nærliggende Penuel. På tilbagerejsen fik han oplyst navnene på 77 fyrster og ældste i Sukkot (hvilket tyder på at det var en temmelig stor by) og straffede dem for at de ikke havde villet støtte hans militære aktion, der var ledet af Gud. (Dom 8:4-16) Da Salomon byggede templet, blev kobbertingene støbt i Jordanegnen, mellem Sukkot og Zaretan. — 1Kg 7:46.

På grundlag af disse beskrivelser identificeres Sukkot i almindelighed med et sted i eller nær Tell Deir ‛Alla (der i dag kaldes Sukkot), ca. 5 km øst for Jordanfloden og blot lidt nord for det punkt hvor Jabbok strømmer frem fra bjergene. Det oprindelige navn er måske bevaret i det nærliggende Tell el-Ekshas, for det er det arabiske modstykke til det hebraiske Sukkot. Tell Deir ‛Alla ligger ud til en frugtbar slette der kan være „Sukkots Lavning“ som omtales i Salme 60:6; 108:7.

2. Det første sted hvor israelitterne ifølge den bibelske beretning slog lejr da de drog mod Det Røde Hav. (2Mo 12:37) Da man hverken kender beliggenheden af Rameses, hvor israelitternes rejse begyndte, eller Etam, hvor de slog lejr efter Sukkot, kan det heller ikke siges med sikkerhed hvor Sukkot lå. (2Mo 13:20) Det nærmeste man kan komme det, er at Sukkot åbenbart lå omkring en dagsrejse (mellem 32 og 48 km) fra Etams Ørken, der menes at strække sig langs den nordvestlige side af Sinajhalvøen.