(Sukʹkot-Beʹnot) [Benots hytter].

En gud der blev dyrket af de babyloniere som Assyriens konge lod bosætte sig i Samarias byer efter at han havde ført israelitterne fra tistammeriget i landflygtighed. (2Kg 17:30) Nogle forskere mener at navnet „Sukkot-Benot“ er en hebraiseret form af Sarpanitu, Merodaks (Marduks) gemalinde. Andre hælder mere til at Sukkot-Benot identificeres med Merodak, eller Marduk, fordi navnet kan være Sakut(h)ban’wat(h), der betyder „Rådgiveren, Landets Skaber“. Denne titel formodes at sigte til Merodak, der af babylonierne blev betragtet som verdens skaber.