Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Susan

Susan

(Suʹsan).

En oldtidsby hvis ruiner ligger mellem floderne Karkheh og Ab-i-Diz på den østlige bred af Sha‛ur, ca. 350 km øst for Babylon. Der er fire større ruinhøje på stedet. Ved foden af den største af dem, byens akropolis, ligger den nutidige landsby Shush. Susan eller en befæstet del af byen, „borgen Susan“, var skueplads for et af profeten Daniels syner (Da 8:2) og for de begivenheder der beskrives i Esters Bog (Est 1:2, 5, 6; 2:3, 5, 8, 21; 3:2, 15; 8:14; 9:12-15), og det var dér Nehemias tjente som mundskænk hos Artaxerxes (den Langhåndede, søn af Xerxes I). — Ne 1:1; 2:1; se BORG; ELAM, 1; PERSIEN, PERSERE (Persiske hovedstæder).

Noget tyder på at Susan (også kaldet Susa) var hovedstad i oldtidens Elam. I det 7. århundrede f.v.t. erobrede Assyriens konge Asenappar (Assurbanipal) Susan og førte byens indbyggere til Samaria. (Ezr 4:9, 10) Under Perserrigets styre var Susan en kongeby. I det 4. århundrede f.v.t. blev Susan indtaget af Alexander den Store, og med tiden forfaldt byen. I dag er der kun ruinhøje tilbage på stedet.

Arkæologer har afdækket ruinerne af et palads hvis opførelse menes at være påbegyndt af perserkongen Darius I og fuldført af hans søn Xerxes I (formentlig Ahasverus, Esters mand). Paneler af farvede, glaserede teglsten og søjlehoveder af natursten vidner om paladsets tidligere pragt. I en inskription af Darius I om opførelsen af paladset hedder det: „Dette er hadisj-paladset som jeg opførte i Susa. Dets udsmykning blev hentet langvejsfra. Der blev gravet dybt ned i jorden, indtil jeg nåede klippegrunden. Efter at udgravningen var foretaget, blev der lagt grus ned, ét sted i en dybde af 18 meter, et andet sted i en dybde af 9 meter. På dette grus byggede jeg et palads. Og at jorden blev gravet bort og gruset lagt ned og lersten støbt i forme, det gjorde babylonierne. Cedertræet blev bragt fra et bjerg ved navn Libanon; assyrerne bragte det til Babylon, og fra Babylon bragte karerne og jonerne det til Susa. Teaktræ blev bragt fra Gandhara og Karmanien. Guldet der blev anvendt her, blev bragt fra Sardes og fra Baktrien. Stenene — lapis lazuli og karneol — blev bragt fra Sogdiana. Turkiserne blev bragt fra Khorasmien. Sølvet og kobberet blev bragt fra Ægypten. Den udsmykning væggene var dekoreret med, blev bragt fra Jonien. Elfenbenet blev bragt fra Ætiopien, fra Indien og fra Arachosien. Stensøjlerne blev bragt fra et sted ved navn Abiradush i Elam. Kunsthåndværkerne der tilhuggede stenene, var jonere og sardere. Guldsmedene som forarbejdede guldet, var medere og ægyptere. De der tildannede det indlagte arbejde, var sardere og ægyptere. De der fremstillede de brændte sten (med figurer), var babyloniere. Mændene som udsmykkede murene, var medere og ægyptere. Her i Susa blev der givet ordre til et storslået arbejde; og resultatet blev særdeles storslået.“ — History of the Persian Empire af A. T. Olmstead, 1948, s. 168; se ARKÆOLOGI (Persien).