Det græske ord kōʹmos, der oversættes med „sviregilde“, forekommer tre gange i De Kristne Græske Skrifter, hver gang i en negativ eller ugunstig betydning. A Greek-English Lexicon of the New Testament af Joseph Thayer nævner at ordet i gamle græske skrifter blev anvendt om „en natlig og tøjlesløs procession af halvfulde og lystige kammerater som efter aftensmaden drager gennem gaderne med fakler og musik til ære for Bacchus eller en anden guddom [eller en vinder i kamplegene] og synger og spiller foran deres mandlige og kvindelige venners huse“. (1889, s. 367) En sådan udsvævende og umådeholden adfærd med gadeoptog, i lighed med de karnevalsfester der i vor tid holdes i visse lande, var almindelig i græske byer på apostlenes tid. Det var derfor betimeligt og gavnligt at de der tilbad den sande Gud, fik en advarende vejledning om dette.

Sviregilder fordømmes i Guds ord. Nogle af de kristne som Peter skrev til (i provinser i Lilleasien der var påvirket af græsk kultur [1Pe 1:1]), havde ’vandret i skamløse gerninger, lyster, overdreven nydelse af vin, sviregilder, drikkelag og utilladelig afgudsdyrkelse’. Men da de blev kristne, aflagde de disse vaner. (1Pe 4:3, 4) Med deres sanselighed og tøjlesløshed var sviregilder blandt „de gerninger der hører mørket til“, og som kristne ikke skulle tage del i. — Ro 13:12-14.

Bibelen er ikke imod glæde og munterhed. Mennesket opfordres til at fryde sig over sin Skaber, ægtemanden til at fryde sig over sin hustru, arbejderen til at fryde sig over det han udretter, og landmanden til at fryde sig over frugterne af sit arbejde. (Sl 32:11; Ord 5:18; Præ 3:22; 5Mo 26:10, 11) Mad og drikke kan bidrage til glæden (Præ 9:7; Sl 104:15), men man bør vise mådehold. (Ord 23:20; 1Ti 3:2, 11; 1Kor 10:31) Hvis deltagerne i en sammenkomst får for meget at drikke, kan det udarte til et sviregilde og føre til løsagtighed og udsvævelser. Paulus nævnte sviregilder blandt „kødets gerninger“ og gjorde det klart at de der øver disse ting, „ikke skal arve Guds rige“. — Ga 5:19-21.