Hver af de fingerlignende dele af foden. De hebraiske og aramaiske ord for fingre bruges også i Bibelen for tæer. (2Sa 21:20; 1Kr 20:6; Da 2:41, 42) Og i overensstemmelse hermed bruges det hebraiske ord for „tommelfinger“ også om storetåen. — 2Mo 29:20; 3Mo 8:23, 24; 14:14, 17, 25, 28.

Tæerne, der har betydning for kroppens styring og ligevægt når man går, omtales både bogstaveligt og billedligt i Bibelen. Det skete at man gjorde tilfangetagne fjender uegnede til krigstjeneste ved at hugge deres tommelfingre og storetæer af. — Dom 1:6, 7.

Da præsteskabet blev indsat i Israel, tog Moses noget af indsættelsesvædderens blod og kom det på Arons og hans sønners højre øreflip, højre tommelfinger og højre storetå. (3Mo 8:23, 24) At offerblodet blev strøget på højre fods vigtigste tå, skildrede billedligt at de måtte vandre målbevidst og uden vaklen under udførelsen af deres præstelige offerpligter. Jesus Kristus, den store ypperstepræst, opfyldte dette forbillede da han var på jorden (Mt 16:21-23), og hans underpræster, hans åndsavlede brødre, må følge lige i hans fodspor. — He 7:26; 1Pe 2:5, 8; Åb 20:6.