Hårdtvævsstrukturer i mundhulen som bruges til at findele og tygge føden med og af visse dyr bruges som våben.

Den trofaste Job, der med nød og næppe undslap døden under sine lidelser, sagde: „Jeg undslipper kun med mine tænders hud i behold.“ (Job 19:20) Hermed mente han åbenbart at han intet eller næsten intet havde tilbage. Han var ene og alene undsluppet med huden på tænderne, det vil sige med ’huden’ på noget der tilsyneladende ingen hud har.

At skære tænder er et udtryk der ofte bruges til at betegne vrede (Job 16:9; Apg 7:54) eller angst og fortvivlelse. (Mt 8:12; 13:42, 50; 22:13; 24:51; 25:30) En sådan tænderskæren kan være ledsaget af bitre ord og voldelige handlinger rettet mod genstanden for vreden.

I Amos 4:6 står udtrykket rene tænder parallelt med „mangel på brød“ og betegner hungersnød.

Tænder kan også symbolisere en nations eller et folks magt til at ødelægge. (Da 7:5, 7, 19; Joel 1:6; Åb 9:8) David sammenlignede de retfærdiges onde fjender med glubske løver, og han bønfaldt Gud om at slå dem på kæben og knække deres tænder. Dette ville uskadeliggøre dem. (Sl 3:7; 58:6) Israels falske profeter skildres som grådige og begærlige efter „noget at sætte tænderne i“ og som nogle der helliger en krig imod den der ikke giver dem noget at spise. — Mik 3:5; jf. Ez 34:2, 3; Mt 7:15; Apg 20:29.

I tiden før Jerusalems ødelæggelse lød et mundheld blandt folket: „Det var fædrene der åd sure druer, men det var sønnernes tænder der blev ømme.“ (Jer 31:29; Ez 18:2-4) Hermed forsøgte de at frasige sig ansvaret for de dårlige forhold der rådede på grund af nationens ondskab, idet de sagde at forholdene måtte tilskrives deres fædres handlinger.