Temanit
[fra (tilhørende) Teman].
Et udtryk som almindeligvis menes at betegne en der stammer fra Teman i Edom. En af de første edomitiske konger, Husjam, kom fra „temanitternes land“, og Elifaz, en af Jobs tre venner, var temanit. (1Mo 36:31-34; Job 2:11; 4:1; 42:7) Man formoder at Elifaz kom fra Teman i Edom, ud fra den forståelse at landet Uz, hvor Job boede, lå i nærheden af Edom. Nogle forskere mener imidlertid at den Elifaz der omtales i Jobs Bog, muligvis ikke var fra Teman, men fra Tema, et sted der er blevet identificeret med en oase på Den Arabiske Halvø, ca. 400 km sydøst for Ezjon-Geber. — Job 6:19.