Husguder, afguder. (1Mo 31:30, 34) Betegnelsen terafim er en flertalsform på hebraisk, men den kan også sigte til én afgud. I det mindste nogle af disse afguder kan have haft samme størrelse og form som et menneske. (1Sa 19:13, 16) Andre var så små at de kunne være i en kvindes sadelkurv. (1Mo 31:34) Undertiden tog man varsler af terafimstatuetterne. — Ez 21:21; Zak 10:2.

De fund arkæologer har gjort i Mesopotamien og nærliggende områder, viser at det at eje terafimstatuetter havde indflydelse på hvem der fik familiearven. Ifølge en tavle fundet i Nuzi kunne det at besidde husguder under visse omstændigheder berettige en svigersøn til at møde i retten og gøre krav på sin afdøde svigerfaders bo. (Ancient Near Eastern Texts ved J. B. Pritchard, 1974, s. 219, 220 og fdn. 51) Måske har Rakel, med dette i tanke, draget den slutning at hun med god ret kunne tage terafimstatuetterne fordi hendes fader havde behandlet hendes mand, Jakob, så bedragerisk. (Jf. 1Mo 31:14-16.) Terafimstatuetternes betydning i forbindelse med arveretten kan også forklare hvorfor Laban var så ivrig efter at få dem tilbage at han allierede sig med sine brødre og satte efter Jakob over en strækning på syv dagsrejser. (1Mo 31:19-30) Jakob havde ikke noget som helst kendskab til hvad Rakel havde gjort (1Mo 31:32), og intet tyder på at han nogen sinde forsøgte at gøre brug af terafimstatuetterne for at få Labans sønners arv. Jakob havde intet at gøre med afguder. Om ikke før, blev terafimstatuetterne skaffet af vejen da Jakob gemte alle de fremmede guder hans husstand var i besiddelse af, under det store træ der var tæt ved Sikem. — 1Mo 35:1-4.

Både i dommertiden og i kongetiden blev terafimstatuetter anvendt i forbindelse med afgudsdyrkelsen i Israel. (Dom 17:5; 18:14, 17, 20; Ho 3:4) Det er imidlertid ikke sandsynligt at de spillede en rolle her i forbindelse med arv i betragtning af Guds udtrykkelige forbud mod fremstilling af afgudsbilleder. (2Mo 20:4) Profeten Samuel forbandt terafimstatuetter med onde, overnaturlige magter da han betegnede brugen af begge dele som formastelighed (1Sa 15:23), og terafim var blandt det tilbehør til afgudsdyrkelsen som den trofaste kong Josias rensede Juda og Jerusalem for. (2Kg 23:24) At Davids hustru Mikal havde en terafimstatue, tyder derfor på at hendes hjerte ikke var helt med Jehova, og at David enten var uvidende om at hun havde den, eller at han tolererede det fordi hun var datter af kong Saul. — 1Sa 19:12, 13.