(Tibeʹrius).

Roms anden kejser. Han blev født i år 42 f.v.t. og var søn af Tiberius Claudius Nero og Livia Drusilla, men han blev senere kejserens adoptivsøn, idet hans moder i år 38 f.v.t. giftede sig med Augustus. Som 31-årig lod han sig på sin stedfaders forlangende skille fra sin hustru, Vipsania Agrippina, og giftede sig med Augustus’ datter Julia.

Augustus valgte først Tiberius som sin efterfølger efter at andre foretrukne kandidater var døde. Augustus døde den 17. august år 14 e.v.t. (efter den gregorianske kalender). Den 15. september udnævnte senatet derpå Tiberius til kejser. Johannes Døber begyndte sin gerning „i det femtende år af kejser Tiberius’ regeringstid“. Hvis årene blev talt fra Augustus’ død, må det 15. år have strakt sig fra august år 28 e.v.t til august år 29 e.v.t. Hvis de blev talt fra det tidspunkt da Tiberius formelt blev udnævnt til kejser, må det 15. år have strakt sig fra september år 28 e.v.t. til september år 29 e.v.t. — Lu 3:1-3.

Tiberius levede indtil marts år 37 e.v.t. og var således kejser under hele Jesu tjeneste. Det var derfor Tiberius’ billede der var på den mønt man rakte Jesus da han sagde: „Tilbagebetal kejseren det der er kejserens.“ (Mr 12:14-17; Mt 22:17-21; Lu 20:22-25) Tiberius udvidede loven om laesa majestas (majestætsfornærmelse) så den foruden oprørske handlinger også omfattede ærekrænkende udtalelser mod kejseren, og det var formentlig ved hjælp af denne lov jøderne pressede Pontius Pilatus til at lade Jesus dræbe. (Joh 19:12-16) Tiberius kaldte senere Pilatus til Rom på grund af jødiske klager over hans embedsførelse, men inden Pilatus nåede frem, døde Tiberius og blev efterfulgt af Caligula.

Som kejser havde Tiberius både dyder og laster. Han var tilbageholdende med at bruge penge på luksus og havde derfor midler til rundhåndet at opbygge imperiets velstand samt reserver til hjælp i nødsituationer og dårlige tider. Tiberius betragtede ikke sig selv som en gud, men som et menneske, han afviste mange ærestitler, og han rettede almindeligvis kejsertilbedelsen mod Augustus frem for mod sig selv.

Hans laster overgik imidlertid hans dyder. Han var yderst mistroisk og hyklerisk over for andre; hans regeringstid var fyldt med beordrede mord, og mange af ofrene var hans tidligere venner. Han rådførte sig med astrologer. I sin villa på Capri, hvor han tilbragte de sidste ti år af sit liv, tilfredsstillede han sine perverse lyster på den mest depraverende måde med mænd der blev brugt til unaturlige formål.

Tiberius var foragtet, ikke blot af enkeltpersoner som sin lærer Theodorus fra Gadara og sin stedfader Augustus, men også af sine undersåtter i almindelighed. Senatet nægtede at guddommeliggøre ham efter hans død. Af disse og andre grunde mener bibelforskere at det var Tiberius der opfyldte profetien om at „en som må foragtes“ ville fremstå som „Nordens konge“. — Da 11:15, 21.