[hebr.: dardarʹ, barqanīmʹ; gr.: triʹbolos].

Fællesnavn for en række planter med tornede, dybt indskårne blade, hårde, tornede stængler og runde eller tragtformede kroner med silkebløde blomster som kan være hvide, gule eller purpurfarvede. Adam og hans efterkommere måtte slide med besværlige tidsler [hebr.: dardarʹ] når de dyrkede jorden, som var blevet forbandet. (1Mo 3:17, 18) Da tidslernes frø spredes med vinden, finder de let grobund på øde og forladte steder. (Se Ho 10:8.) Nogle forskere forbinder det hebraiske navneord barqanīmʹ med et tilsvarende arabisk ord der betegner Centaurea scoparia, en almindeligt forekommende, tidsellignende plante med tornede kroner. Gideon brugte barqanīmʹ da han straffede mændene i Sukkot fordi de ikke havde givet hans sultne soldater brød under kampen mod midjanitterne. (Dom 8:6, 7, 16) Jesus omtalte tidsler for at illustrere at mennesker, ligesom planter, kendes på deres frugter. (Mt 7:16) I Palæstina er det ikke ualmindeligt at se tidsler blive hvirvlet af sted som en rullende kugle med efterårsblæsten. Det er måske det der hentydes til i Salme 83:13 og Esajas 17:13. Her bruges det hebraiske ord galgalʹ, oversat med „steppeløbere“. Ordet er ikke plantens navn, men det bruges sandsynligvis om de tørrede, hjulformede rester af den tidsellignende urt Gundelia tournefortii. Når planten er moden, brækker den øverste del af planten af og hvirvles af sted, hvorved frøene spredes. — Plants of the Bible af Michael Zohary, Cambridge 1982, s. 163; se også TORN, TORNEDE PLANTER.