(Tigʹlat-Pileʹser).

En mægtig assyrisk konge og den første af de assyriske monarker der nævnes ved navn i Bibelen. Nogle mener at Tiglat-Pileser III (hvis navn også staves Tilgat-Pilneser) var af kongeligt blod, andre at han var tronraner, men faktisk ved man hverken hvor han stammede fra, eller hvordan han opnåede kongedømmet. Hans regering kendetegnedes imidlertid af reformer, voksende ekspansion og øget styrke hvorved Assyrerriget oplevede en ny blomstringstid. Han anses for at være den første assyriske konge der indførte en decideret politik med massedeportation og tvangsflytning af overvundne folkeslag. Det oplyses at der i løbet af et enkelt år blev flyttet rundt på 154.000 mennesker i de erobrede områder. Formålet med denne hårde politik var tydeligvis at svække nationalistiske tendenser og forhindre samlede forsøg på at afkaste det assyriske åg.

Denne konge optræder første gang i den bibelske beretning under navnet „Pul“. (2Kg 15:19) I 1 Krønikebog 5:26 siges det endvidere at Gud „vakte . . . kong Pul af Assyriens ånd, ja, kong Tilgat-Pilneser af Assyriens ånd, så han førte [nogle af de israelitiske stammer] i landflygtighed“. I gamle ikkebibelske kilder er begge navne brugt for samme person. I den såkaldte „Babyloniske Kongeliste A“ kaldes han „Pulu“, mens han i „Den Synkronistiske Krønike“ kaldes „Tukultiapilesharra“ (Tiglat-Pileser). (Ancient Near Eastern Texts ved J. B. Pritchard, 1974, s. 272, 273) Det er også værd at bemærke at udsagnsordet „førte“ i ovennævnte skriftsted står i ental på hebraisk, ikke flertal. Det menes i almindelighed at „Pul“ var hans personlige navn, og at han tog kongenavnet „Tiglat-Pileser“ (efter en tidligere, berømt assyrisk konge) ved sin tronbestigelse.

 Det ser ud til at Tiglat-Pileser III i begyndelsen af sin regeringstid var optaget af at befæste rigets grænser mod syd, øst og nord. Men snart kastede Assyrien en truende skygge over Aram og Palæstina mod vest.

I forbindelse med et felttog som Tiglat-Pileser III førte i Aram, nævner de assyriske inskriptioner en Azriau af Ia-ú-da-a-a (Juda). (Ancient Near Eastern Texts, s. 282, 283; Babylonske og Assyriske Kongers Historiske Indskrifter ved O. E. Ravn, 1934, s. 228) Dette kunne se ud til at være kong Azarja af Juda, bedre kendt som Uzzija (829-778 f.v.t.), men spørgsmålet er omstridt da nogle hævder at det lille aramæerrige Sam’al også nu og da blev kaldt Juda. På den ene side forekommer det ikke særlig sandsynligt at en hedensk konge skulle have haft et navn der indeholder navnet Jah (den forkortede form af Jehova), og have levet samtidig med den judæiske konge af samme navn; på den anden side omtaler Bibelen ikke Tiglat-Pileser III i forbindelse med Azarja (Uzzija). Desuden er de assyriske dokumenter stærkt beskadigede.

Under kong Menahem af Israels regering (ca. 790-781 f.v.t.) trængte Tiglat-Pileser III (Pul) ind i Israel, og Menahem forsøgte at vinde assyrerens gunst ved at betale ham en tribut på „et tusind talenter sølv“ (der i dag ville svare til ca. 40 mio. kr.). Tilfreds med dette trak Tiglat-Pileser sine styrker tilbage. (2Kg 15:19, 20) I de assyriske dokumenter nævnes at Me-ni-hi-im-me (Menahem) samt Rezon (Rezin) af Damaskus og Hiram af Tyrus betalte tribut til Tiglat-Pileser.

På kong Akaz af Judas tid (761-746 f.v.t.) sluttede kong Peka af Israel forbund med kong Rezin af Damaskus og angreb Juda. (2Kg 16:5, 6; Es 7:1, 2) Skønt profeten Esajas forsikrede Judas konge om at de to sammensvorne konger snart ville blive fjernet fra skuepladsen, valgte kong Akaz at sende bestikkelse til Tiglat-Pileser for at denne skulle komme ham til hjælp. (2Kg 16:7, 8; Es 7:7-16; 8:9-13) En assyrisk inskription beskriver en tribut som Ia-ú-ha-zi (Jehoahaz eller Akaz) af Juda og andre konger i dette område betalte, med følgende ord: „Guld, sølv, tin, jern, antimon, linnedklæder med brogede borter, klæder (tilvirket) i deres land (af) mørk, purpurrød uld . . . alle slags kostbarheder, produkter fra havet og fra landjorden, (udsøgte) produkter fra deres områder, (deres) kongers skatte, heste, muldyr (trænet til) åget.“ (Ancient Near Eastern Texts, s. 282) Den aggressive assyrer fulgte Akaz’ opfordring og invaderede Israel, erobrede adskillige af de nordlige byer og oversvømmede områderne Gilead, Galilæa og Naftali og førte mange i landflygtighed. (2Kg 15:29; 1Kr 5:6, 26) Damaskus blev også angrebet og faldt for de assyriske styrker, og dens konge, Rezin, blev dræbt. I Damaskus tog Tiglat-Pileser imod kong Akaz af Juda, der kom til ham enten for at give udtryk for sin taknemmelighed eller for at vise sin underkastelse under Assyrien. — 2Kg 16:9-12.

Esajas var blevet inspireret til at forudsige at Jehova ville bruge assyrerkongen som „en lejet barberkniv“ til at „barbere“ Juda rige. (Es 7:17, 20) Om han dermed sigtede specielt til Tiglat-Pileser III, som Akaz bestak, vides ikke, men beretningen viser i hvert fald at denne assyrerkonge voldte Judas konge store vanskeligheder, og at Akaz’ bestikkelse ’ikke var til nogen hjælp for ham’. (2Kr 28:20, 21) Dette kan have været den indledende fase af den assyriske ’flod’ der ifølge Esajas’ profeti ville skylle ind over Juda og til sidst nå ’helt op til rigets hals’, hvad den tydeligvis gjorde på Ezekias’ tid. — Es 8:5-8; 2Kg 18:13, 14.

Tiglat-Pileser III siger i sine inskriptioner om nordriget Israel: „De styrtede deres konge Peka (Pa-qa-ha), og jeg satte Hosjea (A-ú-si-’) til konge over dem. Jeg modtog af dem 10 talenter guld [ca. 23 mio. kr.] og 1000(?) talenter sølv [ca. 40 mio. kr.] som deres [tri]but og bragte dem til Assyrien.“ (Ancient Near Eastern Texts, s. 284; Babylonske og Assyriske Kongers Historiske Indskrifter, s. 104) Den assyriske konge tager altså æren for at Hosjea overtog Israels trone efter snigmordet på forgængeren, kong Peka (ca. 758 f.v.t.). — 2Kg 15:30.

I de assyriske indskrifter tilskrives Tiglat-Pileser III en regeringstid på 18 år. Omtalen af ham i Bibelen tyder imidlertid på at hans regering var af længere varighed idet han nævnes fra Menahems tid til Hosjeas tid. De Hebraiske Skrifter indeholder dog ikke tilstrækkeligt med detaljer til at man klart kan sige at de assyriske indskrifter er fejlagtige på dette punkt. Der hersker for eksempel en vis usikkerhed med hensyn til hvordan de israelitiske kongers regeringstider skal indpasses i det kronologiske skema. Det er også værd at bemærke at perioden forud for det tidspunkt der almindeligvis ansættes som begyndelsen til Tiglat-Pilesers regering, er noget dunkel i de gamle inskriptioner og anses for at have været en stor nedgangsperiode for assyrerne. Den franske forsker Georges Roux siger således i sin bog Ancient Iraq: „I 36 år . . . var Assyrien praktisk taget lammet.“ Om Assurnirari V, der regnes for at have været Tiglat-Pileser III’s forgænger, siger den samme forsker: „Han turde næsten ikke forlade sit palads og blev  sandsynligvis dræbt ved en opstand der brød ud i Kalhu og resulterede i at hans yngre broder [?], Tiglat-Pileser III, blev sat på tronen.“ (1964, s. 251) I betragtning af dette er det ikke umuligt at Tiglat-Pileser har udøvet kongemagt i en længere periode end den der normalt tilskrives ham, eventuelt som medregent.

Ifølge 2 Krønikebog 28:16 sendte Akaz bud „til Assyriens konger om at hjælpe ham“. Ordet „konger“ står her i flertal i den masoretiske tekst, men i ental i Septuaginta og andre gamle håndskrifter. Flere nyere oversættelser foretrækker imidlertid at følge den masoretiske teksts flertalsform på dette sted. (JP, NV) Nogle forskere opfatter flertalsformen på dette sted som et udtryk for summen af den storhed og majestæt der tilskrives monarken (Tiglat-Pileser III) som „kongernes konge“. Andre sammenholder den imidlertid med assyrerkongens pralende udsagn i Esajas 10:8: „Er mine fyrster ikke samtidig konger?“ Det er således muligt at betegnelsen „Pul, Assyriens konge,“ der forekommer i 2 Kongebog 15:19, også kan opfattes sådan at Tiglat-Pileser var hersker over en assyrisk provins før han blev konge over hele det assyriske rige.

Ved sin død blev Tiglat-Pileser III efterfulgt af Salmanassar V. Man kunne have vidst mere om Tiglat-Pileser hvis ikke en senere konge, Asarhaddon, havde skamferet hans inskriptioner, en krænkelse som ellers er ukendt i assyrisk historie.