(Tiʹtus).

En kristen græker der arbejdede sammen med apostelen Paulus. Da spørgsmålet om omskærelse opstod i Antiochia (ca. år 49 e.v.t.), rejste Titus øjensynlig med Paulus og Barnabas til Jerusalem. (Apg 15:1, 2; Ga 2:1-3) Omkring år 55 e.v.t. betjente Titus uselvisk menigheden i Korinth. Apostelen Paulus havde sendt ham dertil for at han skulle hjælpe med indsamlingen til de nødlidende brødre i Judæa og måske også for at iagttage hvordan menigheden havde reageret på Paulus’ første brev til den. (2Kor 2:13; 8:1-6; 12:17, 18) Da Titus derefter mødte apostelen i Makedonien, kunne han aflægge en god rapport om menigheden i Korinth, en rapport der trøstede og glædede Paulus. Titus havde selv fattet stor hengivenhed for de kristne i Korinth fordi de var lydige og havde en rosværdig indstilling som havde opmuntret og glædet Titus meget. — 2Kor 7:6, 7, 13-15.

Eftersom Titus havde påbegyndt indsamlingsarbejdet, ønskede Paulus at han også fuldførte det, og han anbefalede Titus over for menigheden i Korinth som „parthaver med mig og en medarbejder til gavn for jer“. Titus, der var oprigtigt interesseret i korinthernes velfærd, rejste beredvilligt til Korinth da apostelen tilskyndede ham til det. — 2Kor 8:6, 16, 17, 23.

Efter at Paulus var blevet løsladt fra sit første fængselsophold i Rom, arbejdede Titus og Timoteus åbenbart sammen med ham i tjenesten. Under et ophold på Kreta (øjensynlig på et tidspunkt mellem år 61 og år 64 e.v.t.) efterlod Paulus Titus dér for at han skulle „rette de ting der var mangler ved, og indsætte ældste i by efter by“. (Tit 1:4, 5) Dette var åbenbart en midlertidig opgave, for Paulus anmodede Titus om at gøre sit yderste for at komme til ham i Nikopolis. — Tit 3:12.

På et tidspunkt under Paulus’ andet fængselsophold i Rom (ca. år 65 e.v.t.) rejste Titus til Dalmatien,  sandsynligvis på apostelens anvisning eller med hans godkendelse. — 2Ti 4:10; se DALMATIEN.