(Toʹfet).

Et sted uden for Jerusalem hvor frafaldne israelitter, deriblandt Akaz og Manasse, gennem længere tid bragte børn som ofre. Til sidst gjorde kong Josias denne offerhøj uren så den var uegnet som tilbedelsessted. (2Kg 23:10; 2Kr 28:3; 33:6; Jer 7:31-33; 19:3-14; 32:35) Tofet har sandsynligvis været beliggende i den østlige del af Hinnoms Dal i nærheden af Potteskårporten. — Jer 19:2, 6, 14; se HINNOMS DAL.

I en kommentar til 2 Kongebog 23:10 giver David Kimhi (1160?-1235?) denne mulige forklaring angående Tofet: „Navnet på det sted hvor de lod deres sønner gå gennem [ilden] for Molek. Stedets navn var Tofet, og man sagde at det blev kaldt sådan fordi afgudsdyrkerne, når de på dette sted dyrkede deres guder, dansede og slog på tamburiner [hebr.: tuppīmʹ] for at en fader ikke skulle høre sin søns skrig når de lod denne gå gennem ilden, og for at hans hjerte ikke skulle blive oprevet så han tog sin søn tilbage. Og dette sted lå i en dal som tilhørte en mand ved navn Hinnom og blev kaldt ’Hinnoms Dal’ eller ’Hinnoms Søns Dal’ . . . Josias gjorde dette til et urent sted, hvor ådsler og andre urenheder blev kastet hen, for at det aldrig igen skulle komme op i et menneskes hjerte at lade en søn eller datter gå igennem ilden for Molek.“ — Biblia Rabbinica, Jerusalem 1972.

I Esajas 30:32, 33 står der at den straf Jehova vil bringe over Assyrien, „skal være ledsaget af  tamburiner [hebr.: bethuppīmʹ] og lyrer . . . For hans Tofet er allerede lagt til rette; det er også beredt til kongen selv. Han har gjort dets bål dybt og bredt. Der er ild og brænde i overflod. Jehovas ånde brænder som en regnflod af svovl imod det.“ Her står Tofet for et sted med flammende ild som symbol på den ødelæggelse der ville komme over Assyrien.