Da Jesus Kristus besvarede apostlenes spørgsmål om hans fremtidige nærværelse og afslutningen på den eksisterende tingenes ordning, fortalte han blandt andet en lignelse eller billedtale om en ’trofast og klog træl’. Den trofaste træl blev sat over sin herres tjenestefolk til at give dem deres mad. Hvis trællens arbejde kunne godkendes når hans herre kom (øjensynlig efter en rejse), ville han som belønning blive sat over alt hvad herren ejede. — Mt 24:3, 45-51.

I den parallelle beretning i Lukas 12:42-48 kaldes trællen en husholder, det vil sige en forvalter eller administrator, en der er sat over tjenerne skønt han selv er tjener. Denne stilling blev ofte varetaget af en trofast træl. (Jf. 1Mo 24:2; se desuden Josefs eksempel i 1Mo 39:1-6.) I Jesu billedtale får husholderen i første omgang kun til opgave at føre tilsyn med at herrens tjenere får deres mad i rette tid, og senere, da det viser sig at han trofast og klogt har varetaget denne tjeneste, udvides hans opgave til at omfatte tilsynet med alle herrens besiddelser. Hvad „herrens“  identitet angår, havde Jesus allerede vist at han selv indtog denne stilling i forholdet til sine disciple, og de kaldte ham undertiden „herre“. (Mt 10:24, 25; 18:21; 24:42; Joh 13:6, 13) Spørgsmålet er så hvem den trofaste og kloge træl, eller husholder, er et billede på, og hvad det symboliserer at han uddeler mad til tjenestefolkene.

Ordet „træl“ er i ental. Dette betyder dog ikke at „trællen“ kun kan være et billede på en enkeltperson der ville få dette privilegium. Bibelen indeholder eksempler på at et navneord i ental anvendes kollektivt, om en gruppe af mennesker, som for eksempel da Jehova henvendte sig til hele det israelitiske folk med ordene: „I er mine vidner [flertal], . . . ja min tjener [ental], som jeg har udvalgt.“ (Es 43:10) Det fremgår også af Bibelen at „antikrist“ er en skare der består af enkelte antikrister. (1Jo 2:18; 2Jo 7) På lignende måde består trællen af flere. Den skulle udnævnes i endens tid som en kanal der skulle uddele åndelig „mad i rette tid“. (Mt 24:3, 45; Lu 12:42) I det første århundrede opstillede Jesus et mønster for hvordan den åndelige føde skulle uddeles i den kristne menighed. Ligesom han havde uddelt bogstavelig mad til folkeskarerne gennem nogle få disciple, sådan skulle den åndelige føde også uddeles gennem nogle få. (Mt 14:19; Mr 6:41; Lu 9:16) Jesus oplærte sine apostle til at varetage den opgave de ville få efter pinsedagen i år 33 e.v.t. som den kanal hvorigennem den åndelige føde skulle uddeles. Senere ville de sammen med andre ældste udgøre et styrende råd der skulle behandle spørgsmål og lede forkyndelsen af den gode nyhed om Riget. (Apg 2: 42; 8:14; 15:1, 2, 6-29) Efter apostlenes død begyndte et stort frafald. Men i tråd med det mønster Jesus havde opstillet i det første århundrede da han sørgede for mad til mange gennem nogle få, udvalgte han i endens tid en lille gruppe salvede mænd der skulle tjene som „den trofaste og kloge træl“ og uddele åndelig føde under hans nærværelse.

Tjenestefolkene er alle der tilhører den kristne menighed, som modtager den åndelige føde, både de salvede og de „andre får“. (Joh 10:16) Det omfatter også de enkelte medlemmer af „den trofaste og kloge træl“ eftersom de også modtager den føde der bliver uddelt. De der udgør den trofaste træl, vil få endnu større ansvar hvis de findes trofaste når deres herre kommer. Når de modtager deres himmelske belønning og bliver Kristi medregenter, vil han sætte dem over „alt hvad han ejer“. Sammen med de øvrige af de 144.000 vil de få del i Kristi udstrakte himmelske myndighed. — Mt 24:46, 47; Lu 12:43, 44.