[hebr.: tor, tōr; gr.: trygōnʹ].

En lille vildtlevende due med udprægede træktendenser. Det hebraiske navn er utvivlsomt en efterligning af fuglens klagende kurren: „tur-r-r tur-r-r.“

De hyppigst forekommende arter af duer i Palæstina er den egentlige turteldue (Streptopelia turtur) og tyrkerduen (Streptopelia decaocto). En tredje art, palmeduen (Streptopelia senegalensis), er blevet mere udbredt i Israel inden for de seneste årtier.

Turtelduen nævnes i Jeremias 8:7 blandt de fugle der „overholder den tid de skal komme“, hvormed der åbenbart tænkes på dens årlige trækflyvninger. Der må i så fald være tale om den egentlige turteldue eftersom de andre arter der findes i Palæstina, ikke er trækfugle, men bliver i landet året rundt. Turtelduen var en sikker forårsbebuder i Palæstina. Den ankom sydfra i begyndelsen af april og ’lod sin stemme høre i landet’. — Høj 2:12.

Turtelduen er en sky og fredelig fugl der stoler på sine rappe vinger for at undslippe sine fjender. (Sl 74:19) I yngletiden findes den i stort tal i Palæstina, og da den lever af korn, frø og kløver, fanges den let i snarer der opstilles på jorden. Der indgik en turteldue i det offer Abraham bragte da Jehova ’sluttede en pagt’ med ham (1Mo 15:9, 10, 17, 18), og siden foreskrev eller tillod Moseloven at man brugte turtelduer i visse ofre og renselsesritualer. (3Mo 1:14; 5:7, 11; 12:6, 8; 14:22, 30; 15:14, 15, 29, 30; 4Mo 6:10, 11) Maria ofrede enten to turtelduer eller to dueunger i templet efter Jesu fødsel. — Lu 2:22-24; se DUE.