Det hebraiske ord for „uge“, sjavuʹa‛, betyder egentlig en syvfoldig enhed eller periode. Det græske ord for uge, sabʹbaton, er afledt af det hebraiske ord for sabbat (sjabbathʹ).

Allerede tidligt i menneskets historie begyndte man at inddele tiden i perioder på syv dage. Jehova Gud satte selv eksemplet for en sådan tidsinddeling da han inddelte sin skabelsesperiode i seks dage, eller tidsafsnit, fulgt af en syvende dag, hviledagen. (1Mo 2:2, 3) Den næste gang en cyklus på syv dage omtales, er i forbindelse med Noa og Vandfloden, men i dette tilfælde siges der intet om en hviledag den syvende dag. (1Mo 7:4, 10; 8:10, 12) I Paddan-Aram og Filisterlandet varede en bryllupsfest syv dage. (1Mo 29:27, 28; Dom 14:12, 17) Jakobs begravelse varede også syv dage. (1Mo 50:10) Det fremgår imidlertid ikke af Bibelen at disse syvdagesperioder udgjorde uger som hver gang begyndte med en bestemt dag og blev fulgt af andre lignende syvdagesperioder. Blandt andre gamle folkeslag var syvdagesperioderne styret af månens fire faser, og de begyndte forfra ved hver nymåne. Eftersom månemåneder er på enten 29 eller 30 dage, gav dette ikke mulighed for fuldstændige, fortløbende syvdagesperioder.

I 1 Mosebog 24:55 omtales en tidagesperiode. I det gamle Ægypten var tiden inddelt i tidagesperioder, og der gik tre sådanne perioder på en måned. Man må formode at israelitterne blev kendt med denne tidsinddeling under deres lange ophold i Ægypten.

Under Moseloven. Det var først i forbindelse med anvisningerne for fejringen af påsken at Gud gav befaling om overholdelse af en bestemt syvdagesperiode. Denne periode blev til de usyrede brøds højtid, som israelitterne derefter fejrede hvert år efter påsken. Både den første og den syvende, eller sidste, dag skulle være hviledage. — 2Mo 12:14-20; 13:6-10

Sabbatten indføres. Efter indførelsen af denne særlige uge fulgte der imidlertid en periode på omkring en måned i hvilken israelitterne var på rejse under udgangen af Ægypten, og i denne periode siges der intet om at de overholdt en syvdagesperiode der sluttede med en hviledag. Efter den 15. dag i den anden måned efter udgangen af Ægypten begyndte Jehova at give dem manna, og det var på dette tidspunkt at de for første gang fik at vide at de skulle fejre sabbat regelmæssigt hver syvende dag. (2Mo 16:1, 4, 5, 22-30) Denne fejring af sabbatten resulterede i en fortløbende ugentlig inddeling af dagene som ikke var bundet af månemånederne. I den lovpagt som Gud gav Israels folk gennem Moses, blev fejringen af sabbatten ophøjet til lov. — 2Mo 20:8-11; 5Mo 5:12-15.

Højtider. Ifølge Loven skulle israelitterne fejre forskellige højtider som varede syv dage, men hvis begyndelse og slutning ikke nødvendigvis faldt sammen med den normale uge, der gik fra sabbat til sabbat. Højtiderne begyndte på en bestemt dag i månemåneden, og begyndelsesdagen faldt derfor på forskellige ugedage fra år til år. Dette gjaldt de usyrede brøds højtid, der blev fejret efter påsken, den 15.-21. nisan, og løvhyttefesten, der blev fejret den 15.-21. etanim. Ugefesten, eller pinsen, skulle fejres syv uger og én dag efter den 16. nisan, hvilket betød at de syv uger ikke altid faldt sammen med de almindelige uger, som sluttede med de almindelige sabbatsdage. — 2Mo 12:2, 6, 14-20; 3Mo 23:5-7, 15, 16; 5Mo 16:9, 10, 13.

Med undtagelse af den syvende dag, der blev kaldt „sabbatsdagen“, havde ugedagene ingen navne, men blev blot betegnet med tal. (2Mo 20:8) Dette gjaldt også på Jesu og apostlenes tid. Dagen før sabbatten kaldte man dog „beredelsesdag“. — Mt 28:1; Apg 20:7; Mr 15:42; Joh 19:31.

Perioder på syv dage og syv år. På grund af den store betydning man tillagde sabbatten, eller den syvende dag, under Lovpagten, blev ordet „sabbat“ ofte anvendt om hele den syv dage lange uge. (3Mo 23:15, 16) Det blev også brugt som betegnelse for det syvende år, der var et sabbatsår med hvile for landet. Det kunne desuden bruges om hele den syvårige periode, en årsabbat eller åruge, der sluttede med sabbatsåret. (3Mo 25:2-8) I den jødiske Misjna bruges udtrykket „åruge“ gentagne gange. — Sjevi‛it 4:7-9; Sanhedrin 5:1; se HALVFJERDS UGER (En messiansk profeti).