I begyndelsen, efter at Jehova Gud havde skabt Adam, sagde han: „Det er ikke godt for mennesket at være alene. Jeg vil lave ham en medhjælp, som et modstykke til ham.“ (1Mo 2:18,  21-24) Derefter var ægteskabet den normale livsform blandt menneskene. Undtagelser forekom kun i sjældne tilfælde og kun af ganske særlige grunde. — Se ÆGTESKAB.

Jeremias var et af disse sjældne tilfælde. Gud havde befalet ham at lade være med at gifte sig og få børn, eftersom folket ville komme ud for chokerende begivenheder hvorunder børn ville blive skånselsløst nedslagtet af en grusom erobrer. (Jer 16:1-4) Jeftas datter var en anden undtagelse. Hun forblev ugift i heltidstjenesten ved Jehovas hus af respekt for sin faders løfte. — Dom 11:34-40.

Apostelen Paulus fremholdt de fordele den ugifte stand har, forudsat at man ikke er under stærkt pres, er „optændt af lidenskab“ og derfor er i fare for at begå utugt. Den ugifte stand er „bedre“ fordi den giver en person mulighed for at tjene Gud ’uden at lade sig distrahere’. (1Kor 7:1, 2, 8, 9, 29-38; 9:5) Det oplyses ikke om evangelieforkynderen Filips fire døtre giftede sig senere i livet, men da Lukas skrev sin beretning, var de „jomfruer, som profeterede“. — Apg 21:8, 9.

Ligesom Jeremias forblev Kristus Jesus ugift. I en samtale med sine disciple om hvorvidt det var bedst at gifte sig eller at forblive ugift, sagde Jesus: „Ikke alle giver rum for det der er sagt, kun de der har gaven . . . og der er eunukker som selv har gjort sig til eunukker på grund af himlenes rige. Lad den der kan give rum for det, give rum for det.“ — Mt 19:10-12.

Den ugifte stand er således en gave hvis væsentligste fordel er den frihed den indebærer. Jesu ord her skal forstås symbolsk. Det er ikke ved bogstaveligt at kastrere sig selv man ’giver rum for’ denne gave, men ved i hjertet frivilligt at beslutte at forblive ugift hele livet eller for en tid og holde fast ved sin beslutning ved at vise selvbeherskelse.

Den cølibattvang der læres og praktiseres af visse religiøse retninger, finder imidlertid ingen støtte i Bibelen. Der står tværtimod skrevet: „I senere tidsperioder vil nogle falde fra troen, . . . idet de forbyder at man gifter sig.“ (1Ti 4:1-3) Det er værd at bemærke at mange af apostlene, måske flertallet, var gift. (1Kor 9:5) Det der afholder dem der har den ugifte stands gave, fra at gifte sig, bør ikke være et cølibatsløfte, men ønsket om og muligheden for at hellige sig tjenesten for Gud som ugift.