1. [lys]. ’Fader’ til Elifal, en af de vældige krigere i Davids kampstyrker. (1Kr 11:26, 35) Ur synes at være identisk med Ahasbaj. — 2Sa 23:34.

 2. „Kaldæernes Ur“, den by i Mesopotamien hvor Abrams (Abrahams) broder Haran (og sandsynligvis også Abraham selv) blev født. (1Mo 11:28; Apg 7:2, 4) Jehova viste sig for Abraham og befalede ham at forlade Ur. I Bibelen, som tilskriver Tara flytningen idet han var familiens overhoved, siges der at Tara tog sin søn Abraham, sin svigerdatter Sara og sin sønnesøn Lot og flyttede fra Ur til Karan. — 1Mo 11:31; 12:1; Ne 9:7.

Ur identificeres i regelen med El-Muqaiyar, der ligger vest for Eufrats nuværende leje og omkring 240 km sydøst for Babylon. Ruinerne på stedet dækker et område på ca. 910 gange 730 m. Ur var engang centrum for tilbedelsen af måneguden Nanna (eller Sin), og den mest fremtrædende ruin på stedet er stadig et tempeltårn, en ziggurat, der er omkring 61 m lang, 46 m bred og 21 m høj. — BILLEDE, bd. 2, s. 322.

Eufratfloden løber nu ca. 16 km øst for ruinerne af Ur, men der er vidnesbyrd om at floden i tidligere tider løb umiddelbart vest for byen. Historikeren og geografen Henri Gaubert skriver i sin bog Abraham, Loved by God: „På Abrams tid flød de tre store floder (Karun, Tigris og Eufrat) ud i Den Persiske Bugts vande ad tre adskilte flodmundinger. Her vil det være godt at pege på byen Urs beliggenhed . . . på Eufrats venstre [østlige] bred. Abrams hebraiske stamme, der kom fra bystaten Ur, kunne derfor med fuld ret betegnes med udtrykket ’folket fra den anden side af floden’.“ — 1968, s. 8.

En revideret og ajourført udgave af sir Leonard Woolleys bog Ur i Kaldæa viser også at Ur lå øst for Eufratfloden. Om byens forsvarsværker siges der i denne bog: „Denne solide befæstning var yderligere styrket derved, at Eufratfloden (som man kan se af den forsænkede linie af dens gamle leje) beskyllede foden af den vestlige vold, medens der halvtreds meter fra foden af østvolden var gravet en bred kanal, som udgik fra floden lige oven for byens nordside, så at Ur på de tre sider var omgivet af en fæstningsgrav.“ (Nye udgravninger ved Ur i Kaldæa, 1955, s. 119) Det kan derfor med god ret siges at Jehova tog Abraham „fra den anden side af Floden“, det vil sige Eufrat. — Jos 24:3.

I kongegrave i Ur har arkæologerne fundet mange genstande af guld, sølv, lapis lazuli og andre kostbare materialer. Man har også fundet vidnesbyrd om at oldtidens sumeriske konger og dronninger fra byen fik deres stab af tjenere og tjenestepiger med i graven.

Desuden er der udgravet ruiner af huse, øjensynlig beboelseshuse, der af nogle anslås til at stamme fra perioden mellem det 20. og det 16. århundrede f.v.t. De var bygget af mursten, var pudsede og kalkede og rummede 13-14 værelser omkring en brolagt gård. Blandt de lertavler der er fundet på stedet, er der nogle som blev brugt ved undervisning i kileskrift. Andre tavler viser at eleverne havde gange- og divisionstabeller og arbejdede med kvadrat- og kubikrødder. Mange af tavlerne er forretningsdokumenter.

Udgravningerne i Ur synes således at vise at det indebar et betydeligt materielt offer for Abraham at forlade byen. I tro ventede han imidlertid på „byen som havde faste grundvolde, byen hvis bygmester og ophavsmand er Gud“. — He 11:8-10.