En der, ofte om natten, holder vagt for at beskytte personer eller ejendom, og som slår alarm hvis der er fare på færde. Militære vægtere kaldes som regel vagter eller vagtposter. — Jer 51:12, fdn.; Apg 12:6; 28:16; se VAGT.

Der blev ofte posteret vagtfolk eller vægtere på bymure og tårne for at de skulle holde øje med hvem der nærmede sig. (2Sa 18:24-27; 2Kg 9:17-20) Somme tider gik vægterne inspektionsrunder i byens gader om natten. (Høj 3:3; 5:7) Frygtsomme personer der var vågne i de farefulde nattetimer, kunne gentagne gange spørge vægterne om alt var roligt (Es 21:11, 12), og det var kun naturligt at vægterne selv længtes efter at dagslyset skulle bryde frem. (Sl 130:6) Lykkelig var den by der foruden vægterne også havde Jehova til at våge over sig. — Sl 127:1.

Brugt billedligt. Jehova oprejste profeter der tjente som symbolske vægtere for Israels nation (Jer 6:17), og de talte selv undertiden om vægtere i billedlig forstand. (Es 21:6, 8; 52:8; 62:6; Ho 9:8) Som vægtere havde disse profeter til opgave at advare de ugudelige om den forestående ødelæggelse, og hvis de ikke gjorde det, blev de krævet til ansvar. Men hvis de ugudelige vendte det døve øre til advarselen, kom deres blod naturligvis over deres egne hoveder. (Ez 3:17-21; 33:1-9) En troløs profet var ikke mere bevendt end en blind vægter eller en stum hund. — Es 56:10.