I de førkristne bibelskrifter er ordet for „vagt“ i mange tilfælde afledt af det hebraiske udsagnsord sjamarʹ, der betyder „vogte, (over)holde, mærke sig, passe på“. (1Mo 3:24; 17:9; 37:11; 1Sa 26:15) De arbejdere der genopbyggede Jerusalems mure under Nehemias, fungerede som vagtfolk om natten. (Ne 4:22, 23) Konger havde løbere der ledsagede deres vogn som livvagter, ligesom Absalom og Adonija havde da de forsøgte at bemægtige sig Israels trone. (2Sa 15:1; 1Kg 1:5) Kong Rehabeam havde løbere til at stå vagt ved paladsets indgang og til at bevogte de værdifulde kobberskjolde. (1Kg 14:27, 28) Ypperstepræsten Jojada benyttede løberne ved templet og den kariske livvagt til at beskytte den unge kong Joasj og til at henrette Atalja. — 2Kg 11:4-21; se KARISKE LIVVAGT, DEN; LØBERE.

Det hebraiske ord tabbachʹ, der er gengivet med ’kok’ i 1 Samuel 9:23, har grundbetydningen „slagter“ og kom derefter til at betyde „skarpretter“; det bruges andre steder om Faraos og Nebukadnezars livvagt. (1Mo 37:36; 2Kg 25:8, 11, 20; Da 2:14) Det hebraiske ord misjmaʹ‛ath, der egentlig betyder „nogle som hører eller adlyder“, og som er gengivet med „undersåtter“ i Esajas 11:14, bruges om Davids livvagt (2Sa 23:23; 1Kr 11:25) og Sauls livvagt, som David havde været øverste for. — 1Sa 22:14.

For at beskytte husdyr eller modnende vindruer mod tyveri eller hærværk satte man ofte vagtfolk til at holde opsyn med dem, måske fra en hytte eller et vagttårn der var bygget til formålet. (2Kg 17:9; 2Kr 20:24; Job 27:18; Es 1:8) Belejringsstyrker der angreb befæstede byer, havde vagter eller vagtposter som kunne holde befalingsmændene underrettet med militære oplysninger. (Jer 51:12) Når kong Saul lå lejret med sin hær, havde han også personlige vagtposter hvis opgave det var at passe på kongen. — 1Sa 14:16; 26:15, 16.

I romerske fængsler var det sædvane at lænke en fange til en soldat der bevogtede ham, eller eventuelt, som en ekstra sikkerhedsforanstaltning, til to vagtsoldater, sådan som det var tilfældet med Peter. (Apg 12:4, 6) Under sit første fangenskab i Rom fik apostelen Paulus lov at bo i sit eget lejede hus sammen med den soldat der bevogtede ham. (Apg 28:16, 30) Under sit andet fangenskab var han uden tvivl mere begrænset.

For at nyheden om Jesu opstandelse ikke skulle slippe ud, bestak de øverste præster de romerske vagter til at udsprede den løgn at Jesu disciple havde stjålet hans legeme. — Mt 27:62-66; 28:11-15; se SOLDAT.

Den romerske prætorianergarde blev oprettet af kejser Augustus i år 13 f.v.t. til at tjene som kejserlig livvagt. (Flp 1:12, 13) Kejser Tiberius lod den stationere lige uden for Roms mure og kunne ved hjælp af den holde enhver uro i befolkningen nede. Dette gav gardens øverstbefalende stor indflydelse. Prætorianergarden kom efterhånden til at tælle ca. 10.000 mand og blev en sådan magtfaktor at den kunne både indsætte og afsætte kejsere.

Templet i Jerusalem blev bevogtet af præster og levitter der var organiseret under øverster. — Se TEMPELØVERSTE.