Det hebraiske udtryk Sjīr hamma‛alōthʹ, der danner overskrift til 15 salmer (Sl 120-134), er blevet oversat på forskellige måder, for eksempel med „valfartssang“ (DA92, NV), „Sang til festrejserne“ (DA31), „En Omkvædssang“ (Ka), „Kirkegangspsalme“ (Li), „En sang på trapperne“ (NV, fdn. til Sl 120:0), „En vekselsang“ (Dy, Sl 119-133) og „En opstigningssang“ (AT, RS). Fire af disse salmer tilskrives David, og én tilskrives Salomon. Overskriftens nøjagtige betydning er omdiskuteret.

Den jødiske overlevering (Misjna, Middot 2:5) hævdede på et tidspunkt at disse 15 sange blev sunget af levitterne når de steg op ad de 15 trin fra Kvindernes Forgård til Israels Forgård i templet i Jerusalem, men denne opfattelse er nu stort set forladt. Nogle mener at betegnelsen for disse salmer hentyder til deres ophøjede indhold, skønt der ikke synes at være nogen grund til at de skulle fremhæves i forhold til de øvrige inspirerede salmer. De fleste kommentatorer formoder at overskriften skyldes at sangene blev sunget når israelitterne ved de tre store årlige højtider valfartede eller drog op til Jerusalem, der lå højt oppe i Judas bjerge. (5Mo 12:5-7; 16:16; Sl 42:4; Es 30:29) Ordet ma‛alahʹ bruges på lignende måde i Ezra 7:9, hvor der er tale om israelitternes „afrejse“ (el. „dragen op“) fra Babylon til Jerusalem efter landflygtigheden. Ordene i Salme 122:1-4 støtter denne opfattelse, mens indholdet i de andre  salmer i denne gruppe er så forskelligartet at spørgsmålet stadig står hen i det uvisse.