Det voks der omtales i Bibelen, er efter al sandsynlighed bivoks, et mørkegult stof som bierne bruger til bygning af bikager i hvis celler de opbevarer honning og larver. Voks fremstilles af arbejderbier, som efter at have indtaget store mængder honning udskiller voks gennem nogle specielle kirtler på bagkroppens underside. Vokset udskilles som små hvide flager, som bierne med benene fører op til kæberne og gennemtygger før de anvendes som byggemateriale. Bierne kan styre voksproduktionen efter behov.

Vokset skilles let fra honningen ved at man smelter det i varmt vand. Vokset stiger da op til overfladen, hvor det kan skummes af. Smeltningen af voks bruges poetisk i Bibelen til at beskrive hjertets dybe kval (Sl 22:14), at bjerge og sletter opløses (Sl 97:5; Mik 1:4), og at Guds fjender tilintetgøres. Salmisten udbrød: „Som voks smelter for ilden, måtte de ugudelige gå til grunde for Guds ansigt.“ — Sl 68:1, 2; se også BI.