Det hebraiske navneord sjæʹræts kommer af et rodord der betyder „at vrimle“ (1Mo 8:17; 2Mo 8:3), og det synes at betegne små skabninger der findes i stort tal. (2Mo 8:3; Sl 105:30; jf. 2Mo 1:7.) Det forekommer første gang i 1 Mosebog 1:20, hvor der tales om de første levende skabningers tilsynekomst på den femte skabelsesdag da vandet begyndte at vrimle med levende sjæle. I Vandfloden omkom „hele den vrimmel det vrimlede med på jorden“ uden for arken. — 1Mo 7:21.

Af loven om rene og urene dyr fremgår det at udtrykket kan anvendes om dyr der lever i vandet (3Mo 11:10), vingede skabninger, deriblandt flagermus og insekter (3Mo 11:19-23; 5Mo 14:19), landdyr, deriblandt gnavere, firben og kamæleoner (3Mo 11:29-31), samt skabninger der kryber på bugen eller som har mange ben (3Mo 11:41-44). Mange af disse dyr, men ikke alle, blev under Moseloven regnet for urene og måtte ikke anvendes til føde.