Det hebraiske ord chen betyder „ynde“, „yndest“, og bruges om et menneskes udseende, væsen eller adfærd. Det gengives almindeligvis med „yndest“ (1Mo 6:8) og i enkelte tilfælde med „ynde“. Brugt adjektivisk gengives det med „yndig“ eller „yndefuld“. En skøge kan for eksempel „tage sig yndefuld ud“ (Na 3:4), men som der siges i Ordsprogenes Bog: „Ynde kan være falsk, og skønhed tom. En kvinde der frygter Jehova er værdig til pris,“ og: „En yndefuld kvinde opnår ære.“ (Ord 31:30; 11:16; se også Ord 5:18, 19.) Guddommelig visdom og forståelse kan være som et yndigt smykke (Ord 3:21, 22; 4:7-9), og ord der er tiltalende og velbehagelige, beskrives som ’ynde udgydt på læberne’. (Sl 45:2; Ord 22:11) Da jøderne vendte tilbage fra landflygtigheden i Babylon, blev Zerubbabel tilskyndet til at fortsætte med at genopbygge templet, og han blev forsikret om at når topstenen blev lagt, ’ville der blive råbt til den: „Betagende! Betagende [chen, chen]!“’ — Zak 4:7.