En bog i De Hebraiske Skrifter. Bogen oplyser selv at den er skrevet af „Zakarias, søn af Berekja, søn af profeten Iddo“. (Zak 1:1) Den giver også mulighed for at fastslå hvilken periode den spænder over, og et omtrentligt tidspunkt for hvornår den er nedskrevet. Den sidste tidsangivelse der nævnes i Zakarias’ Bog, er den fjerde dag i kislev måned i kong Darius’ fjerde regeringsår (omkring 1. december 518 f.v.t.). (7:1) Følgelig kan bogen ikke være nedskrevet før i slutningen af 518 f.v.t. Eftersom ’Jehovas ord kom til Zakarias’ i „den ottende måned i Darius’ andet år“ (oktober/november 520 f.v.t.) (1:1), spænder bogen over en periode på mindst to år.

Fra det 9. kapitel synes bogens indhold at ændre karakter. Der tales ikke længere om engle og syner eller om landshøvdingen Zerubbabel og ypperstepræsten Josua. Tempelbyggeriet nævnes  ikke, og end ikke navnet Zakarias forekommer. I betragtning af dette og arten af de profetier bogens sidste kapitler indeholder, hævder nogle bibelkritikere at denne del ikke kan være skrevet af Zakarias. Man bør imidlertid lægge mærke til at Zakarias, ligesom andre profeter, skrev under guddommelig inspiration og ikke modtog alle åbenbaringer på samme tidspunkt eller på samme måde. (2Pe 1:20, 21) Desuden behøver alle profetier ikke at passe ind i en bestemt begivenhedsramme eller at indeholde navnet på profeten eller nogle af hans samtidige for at hele bogen kan være profetens værk. At Zakarias’ Bog udgør et harmonisk hele og ikke består af separate og usammenhængende dele skrevet af forskellige skribenter, fremgår tydeligt af de tanker der udtrykkes deri. Bogen fremhæver hele vejen igennem at Jerusalem vil blive genopbygget, og at Jehova vil forsvare byen. — Zak 1:13-21; 2:4, 5; 8:14-23; 9:11-17; 12:2-6; 14:3-21.

Historisk baggrund. Omkring den 9. februar 519 f.v.t. hørte profeten Zakarias ordene: „Hele jorden er rolig og stille.“ (Zak 1:7, 11) På det tidspunkt vakte Jerusalem ingen ængstelse eller uro blandt nationerne, og det kunne se ud som om Jehova havde forkastet byen. Skønt templets grundvold var blevet lagt i 536 f.v.t., skred byggearbejdet kun langsomt frem på grund af fjendernes modstand, og i 522 f.v.t. blev det standset af et officielt forbud. (Ezr 4:4, 5, 24) Da de hjemvendte jøder ydermere var plaget af tørke og fejlslagen høst fordi de havde forsømt genopbygningen af templet, befandt de sig i en meget vanskelig situation. (Hag 1:6, 10, 11) De havde brug for opmuntring til at fortsætte byggearbejdet trods de bjerglignende forhindringer.

Jehovas ord gennem Zakarias må derfor have været til stor opmuntring og inspiration for dem. De syner Zakarias fik, viste tydeligt at det var Guds vilje at Jerusalem og templet skulle genopbygges. (Zak 1:16; kap. 2) De nationer der havde spredt Judæas indbyggere, ville blive fældet. (1:18-21) Ypperstepræsten Josua ville kunne træde frem for Jehova på antagelig vis (3:3-7), og landshøvdingen Zerubbabel ville, med Guds ånds hjælp, færdiggøre genopbygningen af templet. — 4:6-9.

Overensstemmelse med andre bibelbøger. Zakarias’ Bog er i fuldstændig harmoni med den øvrige del af Bibelen idet den beskriver Jehova som sit folks Beskytter. (Zak 2:5; jf. 5Mo 33:27; Sl 46:11; 125:2.) Han belønner eller straffer enkeltpersoner eller nationer efter deres handlinger, og han vender om til dem der angrende vender om til ham. (Zak 1:2-6; 7:11-14; jf. Es 55:6, 7; Jer 25:4-11; Ez 33:11; Mal 3:7; 2Pe 3:9.) Jehova kræver at de der ønsker hans gunst, skal tale sandhed, vise lydighed, loyal hengivenhed og barmhjertighed og øve ret og retfærdighed. (Zak 7:7-10; 8:16, 17; jf. 5Mo 24:17; Sl 15:1, 2; 82:3, 4; Ord 12:19; Jer 7:5, 6; Ef 4:25.) Han besvarer ikke ulydiges bønner om hjælp. — Zak 7:13; jf. Es 1:15; Kl 3:42-44.

Endvidere ser man tydelige lighedspunkter mellem passager i Zakarias’ Bog og andre skriftsteder. — Sml. Zak 3:2 med Jud 9; Zak 4:3, 11-14 med Åb 11:4; Zak 4:10 med Åb 5:6; Zak 8:8 med Åb 21:3; Zak 14:5 med Jud 14; Zak 14:7 med Åb 21:25; Zak 14:8 med Åb 22:1, 17.

Profetiernes opfyldelse. Opfyldelsen af de profetier der er nedskrevet i Zakarias’ Bog, vidner om dens ægthed. Det man ved om Alexander den Stores felttog i Syrien, Fønikien og Filisterlandet, deriblandt erobringen af Tyrus og Gaza, stemmer med ordene i Zakarias 9:1-8 og kan derfor betragtes som en opfyldelse af denne profeti. Talrige andre profetier i Zakarias’ Bog blev opfyldt på Jesus Kristus — hans indtog i Jerusalem som konge, ’sagtmodig og ridende på et æsel’ (Zak 9:9; Mt 21:5; Joh 12:15), at han blev forrådt for „tredive sølvstykker“ (Zak 11:12, 13; Mt 26:15; 27:9), at hans disciple senere blev spredt (Zak 13:7; Mt 26:31; Mr 14:27), at han blev gennemboret med et spyd da han hang på pælen (Zak 12:10; Joh 19:34, 37), og at han skulle være kongepræst (Zak 6:12, 13; He 6:20; 8:1; 10:21).

[Ramme på side 1154]

HOVEDPUNKTER I ZAKARIAS’ BOG

Profetiske budskaber der tilskynder jøderne til at genoptage arbejdet med at opbygge templet; desuden forudsigelser om Messias’ komme og hans herredømme som kongepræst

Skrevet af Zakarias i perserkongen Darius I’s regeringstid, omkring 19 år efter at de første jøder var vendt tilbage fra Babylon i 537 f.v.t.

En opfordring til at vende om; derefter otte syner og en profeti om en mand ved navn „Spire“ (1:1–6:15)

Første syn: En rytter på en rød hest holder stille sammen med tre andre ryttere mellem myrterne; synet slutter med en forsikring om at der vil blive vist Jerusalem barmhjertighed og templet blive genopbygget

Andet syn: de fire horn som spredte Juda, nedstyrtes af fire håndværkere

Tredje syn: En ung mand med en målesnor gør sig rede til at måle Jerusalem, men en engel forudsiger mere vækst og at Jehova vil beskytte byen

Fjerde syn: Ypperstepræsten Josuas snavsede klæder fjernes og erstattes af festklæder

Femte syn: Zakarias ser en guldlampestander med syv lamper der forsynes med olie fra to oliventræer; Zerubbabel vil fuldføre genopbygningen af templet med Guds ånds hjælp

Sjette syn: En flyvende bogrulle skildrer forbandelsen som sendes ud på grund af alle dem der stjæler og sværger falsk i Jehovas navn

Syvende syn: En kvinde ved navn Ugudelighed transporteres til Sinears land i et efamål

Ottende syn: Fire stridsvogne kommer frem mellem to kobberbjerge for at drage omkring på jorden

En mand ved navn Spire vil bygge Jehovas tempel og tjene som kongepræst

Spørgsmål om de faster der holdes til minde om ulykkerne der kom over Jerusalem (7:1–8:23)

Ulykkerne kom som en straf for ulydighed; når folket fastede til minde om disse, var det i virkeligheden ikke for Jehova

Jerusalem vil komme til at nyde Guds gunst; de tidligere fastedage vil blive „til glæde og til fryd og til gode festtider“; mange fra nationerne vil komme til Jerusalem for at søge Jehovas gunst

Dom over nationerne, messianske profetier og Guds folks genoprettelse (9:1–14:21)

Mange byer og nationer vil få Jehovas ugunstige dom at føle

Zions retfærdige, sagtmodige konge vil ride ind i byen på et æsel

Jehova udtrykker sin vrede mod de falske hyrder

Guds spredte folk vil blive ført ud af Ægypten og Assyrien

Zakarias kaldes til at være hyrde; folket får lejlighed til at betale ham for hans arbejde, og det vurderes til 30 sølvstykker

Jerusalem vil blive en byrdefuld sten; alle der prøver at løfte den, får alvorlige flænger

Der åbnes en brønd hvor synd kan vaskes bort; hyrden vil blive slået, og fårene vil blive spredt

Jerusalem vil blive angrebet, men Jehova vil føre krig mod angriberne

De der er tilbage af de angribende nationer, vil fejre løvhyttefesten hvert år og bøje sig for Jehova som konge