Denne bog i De Hebraiske Skrifter indeholder Jehovas ord ved hans profet Zefanias. Zefanias virkede som profet i kong Josias af Judas dage (659-629 f.v.t.). (Zef 1:1) I sit 12. regeringsår indledte kong Josias, som da var ca. 20 år gammel, en omfattende kampagne mod afgudsdyrkelse, og fra hans 18. regeringsår og indtil hans død ’veg hans undersåtter ikke fra Jehova’. (2Kr 34:3-8, 33) Eftersom Zefanias’ Bog omtaler afgudspræster og dyrkelse af Ba’al og himmellegemer, er det rimeligt at antage at den er skrevet før Josias indledte sine reformer omkring 648 f.v.t. — Zef 1:4, 5.

Da Zefanias begyndte at profetere, var Juda fuld af afgudsdyrkelse, vold og svig. Mange sagde i deres hjerte: „Jehova gør hverken godt eller ondt.“ (Zef 1:12) Men Zefanias’ profetier gjorde det klart at Jehova ville tage hævn over overtrædere der ikke ændrede sind. (1:3–2:3; 3:1-5) Ikke kun Juda og Jerusalem, men også andre folkeslag — filistrene, ammonitterne, moabitterne, ætiopierne og assyrerne — ville få hans straffedom at føle. — 2:4-15.

Zefanias’ profeti må have været til særlig stor trøst for dem der bestræbte sig for at tjene Jehova, og som var dybt foruroligede over de afskyelige handlinger Jerusalems indbyggere, deriblandt dens korrupte fyrster, dommere og præster, begik. (Zef 3:1-7) Eftersom retsindige mennesker ville se frem til eksekveringen af Guds dom over de ugudelige, er det åbenbart dem de følgende ord er henvendt til: „’Bliv derfor ved med at nære forventning til mig,’ lyder Jehovas udsagn, ’til dagen da jeg rejser mig til byttet, for min dom går ud på at samle nationerne, på at jeg skal samle rigerne sammen, for at udøse min fordømmelse over dem, hele min brændende vrede.’“ (3:8) Til sidst ville Jehova vende sin opmærksomhed mod resten af sit folk, israelitterne, og han ville udfri dem fra fangenskabet og gøre dem til et navn og til en lovsang blandt alle andre folkeslag. — 3:10-20.

 Ægthed. Der er ingen tvivl om ægtheden af Zefanias’ Bog. Andre steder i Bibelen findes der ofte paralleller til de tanker der er udtrykt i denne bog. (Sml. Zef 1:3 med Ho 4:3; Zef 1:7 med Hab 2:20 og Zak 2:13; Zef 1:13 med 5Mo 28:30, 39 og Am 5:11; Zef 1:14 med Joel 1:15; og Zef 3:19 med Mik 4:6, 7.) Zefanias’ Bog er også i overensstemmelse med resten af Bibelen med hensyn til grundlæggende sandheder. For eksempel: Jehova er en retfærdig Gud. (Zef 3:5; 5Mo 32:4) Han giver menneskene mulighed for at ændre sind, men han vil ikke til evig tid lade overtrædelser forblive ustraffede. (Zef 2:1-3; Jer 18:7-11; 2Pe 3:9, 10) Hverken sølv eller guld kan udfri ugudelige mennesker på Jehovas vredes dag. (Zef 1:18; Ord 11:4; Ez 7:19) For at opnå Guds beskyttelse må man handle efter hans retfærdige lovbud. — Zef 2:3; Am 5:15.

Et andet vægtigt vidnesbyrd om at bogen er kanonisk, er opfyldelsen af dens profetier. Den forudsagte ødelæggelse kom over Assyriens hovedstad, Nineve, i 632 f.v.t. (Zef 2:13-15) og over Juda og Jerusalem i 607 f.v.t. (Zef 1:4-18; jf. 2Kg 25:1-10.) Eftersom ætiopierne var ægypternes allierede, kom der uden tvivl strenge veer over dem da Nebukadnezar erobrede Ægypten. (Zef 2:12; jf. Ez 30:4, 5.) Og ammonitterne, moabitterne og filistrene ophørte til sidst med at eksistere som folk. — Zef 2:4-11.

[Ramme på side 1162]

HOVEDPUNKTER I ZEFANIAS’ BOG

Budskaber om Guds dom over Juda og Jerusalem samt over andre nationer; desuden en profeti om Jerusalems genoprettelse

Skrevet af Zefanias i begyndelsen af Josias’ regeringstid, før de reformer Josias indledte omkring 648 f.v.t.

Jehovas domsdag er nær (1:1–2:3)

Jehova vil rive alt bort fra jordens flade

Alle i Juda og Jerusalem som dyrker afguder, som både sværger ved Jehova og ved en falsk gud, som trækker sig tilbage fra at tjene Jehova, eller som ikke har søgt ham, vil blive udryddet

Jehova vil rette sin opmærksomhed mod fyrster og dem der øver vold og svig; alle der tror at Jehova hverken vil gøre godt eller ondt, vil se deres velstand og ejendom blive til intet

Jehovas dag kommer, en vredens dag; hverken sølv eller guld vil kunne udfri de utro

Jordens sagtmodige skal søge Jehova, sagtmodighed og retfærdighed; så kan de måske blive skjult på hans vredes dag

Straffen over Judas nabolande og de fjernere lande Ætiopien og Assyrien (2:4-15)

Filistrene vil blive udryddet, Moab vil blive lagt øde som Sodoma, og Ammon vil blive som Gomorra fordi de har smædet Jehovas folk

Ætiopierne vil falde for sværdet; Assyrien vil blive ødelagt, Nineve vil blive en ødemark, og vilde dyr vil holde til i dens ruiner

Jerusalems oprør og fordærv (3:1-7)

Også den undertrykkende by Jerusalem vil blive dømt. Den stolede ikke på Jehova og nærmede sig ikke ham; dens fyrster, dommere, profeter og præster har alle handlet ødelæggende i stedet for at bruge deres indflydelse til noget godt

Folket frygtede ikke Jehova og ændrede ikke handlemåde, selv efter at have været vidne til hans dom over andre nationer

Jehovas vrede udøses; en rest føres tilbage (3:8-20)

Jehovas vrede vil blive udøst over nationer og riger

Folkene vil få et rent sprog så de kan påkalde Jehovas navn og tjene ham skulder ved skulder

Kun de sagtmodige og ringestillede vil blive tilbage i Guds folk, Israel, og nyde trygge forhold under hans beskyttelse

Alle der har undertrykt Israel, vil blive straffet; den genindsamlede rest vil blive til „en lovsang blandt alle jordens folkeslag“