(Zekarʹja) [hebr.: Zekharjahʹ el. Zekharjaʹhu, „Jah (Jehova) har husket“].

1. En af Je’iels ti sønner; af Benjamins stamme. (1Kr 9:35-37) I den parallelle liste i 1 Krønikebog 8:31 er hans navn forkortet til Zeker.

2. En rubenit der muligvis førte krig mod hagritterne på Sauls tid. — 1Kr 5:6, 7, 10.

3. En levitisk portvagt der omtales rosende som „en rådgiver med indsigt“. Han havde været portvagt ved indgangen til mødeteltet, og da David organiserede levitternes tjeneste ved det fremtidige tempel, faldt Zekarjas lod mod nord. Han var den førstefødte søn af Mesjelemja, en korait og af Kehats slægt. — 1Kr 9:21, 22; 26:1, 2, 14.

4. En levit der sammen med andre levitter fik til opgave at spille på harpe i det processionstog der førte pagtens ark til Jerusalem. Derefter spillede Zekarja foran det telt som arken stod i. — 1Kr 15:18, 20; 16:1, 4, 5.

5. En præst der blæste i trompet i det processionstog der førte pagtens ark til Jerusalem. — 1Kr 15:24.

6. En levit af Uzziels slægt der levede på den tid da tjenesten ved Jehovas hus blev reorganiseret. — 1Kr 24:24, 25.

7. En levit af Meraris slægt og en søn af Hosa; han blev udpeget til portvagt på Davids tid. — 1Kr 26:1, 10, 11.

8. En mand af Manasses stamme hvis søn Iddo var stammehøvding i Gilead under Davids regering. — 1Kr 27:16, 21.

9. En levit hvis søn Jahaziel forsikrede Josafat og judæerne om at Jehova ville kæmpe deres kamp for dem. — 2Kr 20:13-17.

10. En af folkets fyrster som Josafat i 934 f.v.t. sendte rundt til alle Judas byer for at undervise i Jehovas lov. — 2Kr 17:7, 9.

11. En søn af kong Josafat. Zekarja og hans brødre havde alle fået mange gaver af Josafat, men kongedømmet gik videre til den førstefødte, Joram. Da Joram var kommet på tronen, dræbte han Zekarja og sine andre brødre samt nogle af fyrsterne for at styrke sin stilling. — 2Kr 21:1-4.

12. En søn af ypperstepræsten Jojada. Efter Jojadas død vendte kong Joasj sig fra den sande tilbedelse og hørte på dårlige råd i stedet for at lytte til Jehovas profeter. Zekarja, som var Joasj’ fætter (2Kr 22:11), advarede kraftigt israelitterne, men i stedet for at ændre sind, stenede de ham i tempelforgården. Zekarjas sidste ord før han døde, var: „Måtte Jehova se det og kræve til regnskab.“ Denne profetiske bøn blev hørt, for ikke alene voldte Aram Juda stor skade, men Joasj selv blev dræbt af to af sine tjenere „på grund af præsten Jojadas sønners blod“. Den græske Septuaginta og den latinske Vulgata siger at Joasj blev dræbt som hævn for Jojadas „søns“ blod. Den masoretiske tekst og den syriske Pesjitta bruger imidlertid flertalsformen „sønners“, som muligvis er majestætsflertal og således fremhæver Jojadas søn Zekarjas betydning som både profet og præst. — 2Kr 24:17-22, 25.

Da Jesus forudsagde at „alle profeternes blod som er udgydt fra verdens grundlæggelse“ ville blive krævet „af denne generation [jøderne der levede da Jesus udførte sin jordiske tjeneste], fra Abels blod til blodet af Zakarias [eller Zekarja], som blev slået ihjel mellem alteret og huset“, var det højst sandsynligt Jojadas søn Zekarja han havde i tanke. (Lu 11:50, 51) Beskrivelserne af gerningsstedet stemmer overens. I det 1. århundrede e.v.t. udgjorde Krønikebøgerne den sidste del af De Hebraiske Skrifters kanon. Jesu ord ’fra Abel til Zakarias’ svarer derfor til når vi siger „fra Første Mosebog til Åbenbaringen“. I parallelstedet Mattæus 23:35 omtales Zakarias (Zekarja) som Barakias’ søn. Barakias var måske et andet navn for Jojada, men der kan også være tale om et led mellem Jojada og Zekarja, eller det kan være navnet på en tidligere forfader. — Se BARAKIAS.

 13. En rådgiver for kong Uzzija, der herskede fra 829 til 778 f.v.t. Der siges om Zekarja at han „lærte folket frygt for den sande Gud“. — 2Kr 26:5.

14. Konge i Israel. Zekarja var en søn af Jeroboam II og den sidste hersker af Jehus dynasti. Det fremgår af Bibelen at hans regeringstid varede i seks måneder og sluttede da han blev dræbt af Sjallum. (2Kg 15:8-12) Zekarjas fader døde omkring 803 f.v.t., i Uzzijas 27. regeringsår (2Kg 14:29), men der gik omkring 11 år før Zekarjas regeringstid på seks måneder begyndte, i Uzzijas 38. år (ca. 792 f.v.t.). (2Kg 15:8, 13) Det kan skyldes at han ikke var ret gammel da hans fader døde, eller at en stærk modstand (karakteristisk for nordriget Israel) måtte overvindes før han fik det fulde herredømme.

15. En mand der bevidnede at Esajas skrev sin søns navn på en tavle; en søn af Jeberekja. — Es 8:1, 2.

16. Kong Ezekias’ morfader. — 2Kg 18:1, 2; 2Kr 29:1.

17. En levit, en af Asafs sønner som var med til at skaffe de urene ting bort der var blevet renset ud af templet i begyndelsen af Ezekias’ regeringstid. — 2Kr 29:13, 15-17.

18. En levit af Kehats slægt der blev udpeget til at hjælpe med at føre tilsyn med reparationen af templet under kong Josias. — 2Kr 34:8, 12.

19. En af de tre ledende præster der gav gavmilde bidrag i form af offerdyr til den store fejring af påsken under kong Josias. — 2Kr 35:1, 8.

20. Et af de overhoveder som Ezra sendte ud for at samle nogle tjenere til Guds hus i forbindelse med rejsen til Jerusalem i 468 f.v.t. (Ezr 8:15-17) Han er muligvis den samme som nr. 21 eller nr. 22.

21. Overhoved for Parosj’ fædrenehus. Zekarja og 150 mænd fra dette fædrenehus kom til Jerusalem sammen med Ezra. (Ezr 8:1, 3) Muligvis den samme som nr. 20.

22. Overhoved for Bebajs fædrenehus. Zekarja førte 28 mænd af denne slægt tilbage til Jerusalem sammen med Ezra. (Ezr 8:1, 11) Muligvis den samme som nr. 20.

23. En af Elams sønner der på Ezras opfordring opløste sit ægteskab med en fremmed kvinde. — Ezr 10:10, 11, 26, 44.

24. En af dem der stod sammen med Ezra da denne oplæste og forklarede Loven for folket. Zekarja, der sandsynligvis var præst, stod på Ezras venstre side. — Ne 8:1, 2, 4.

25, 26. To mænd af Judas stamme, sønner af henholdsvis Amarja og sjelanitten, hvis efterkommere boede i Jerusalem efter landflygtigheden i Babylon. — Ne 11:4, 5.

27. En præst, søn af en mand ved navn Pasjhur, hvis efterkommere boede i Jerusalem efter landflygtigheden. — Ne 11:10, 12.

28. En præst der blæste i trompet i processionstoget ved indvielsen af Jerusalems genopbyggede mur; en søn af Jonatan. — Ne 12:27, 31, 35.

29. En anden præst der ligesom nr. 28 blæste i trompet ved indvielsen af Jerusalems genopbyggede mur. — Ne 12:40, 41.