(Zeʹlofhad) [betyder muligvis „skygge (værn) mod rædsel“].

En efterkommer af Manasse gennem Makir, Gilead og Hefer. (4Mo 26:29-33) Zelofhad døde under de 40 års ørkenvandring, ikke sammen med „den forsamling der rottede sig sammen mod Jehova, Koras forsamling, men han døde for sin egen synd“. (4Mo 27:3) Han havde ingen sønner, men fem døtre, Mala, Noa, Hogla, Milka og Tirza, som alle kom ind i det forjættede land. — 4Mo 27:1; 1Kr 7:15.

Denne usædvanlige situation skabte arveretslige problemer. Da Zelofhads døtre anmodede om at få deres faders andel i Manasses land, fremlagde Moses deres sag for Jehova. Guds afgørelse gik ud på at døtre der ingen brødre havde, skulle have familiens arvelod. (4Mo 27:1-9; Jos 17:3, 4) Det blev senere et krav at sådanne døtre skulle gifte sig med mænd af deres faders stamme så arvelodden forblev i stammen. — 4Mo 36:1-12.