De polyteistiske grækeres øverste gud, svarende til romernes Jupiter. Zeus var en himmelgud og blev betragtet som hersker over vinden, skyerne, regnen og tordenen, og man antog at han udøvede sin magt over disse naturkræfter både for at skade og for at gavne. Oldtidsdigteren Homer (Iliaden, VIII, 1-25) skildrer Zeus som en gud der havde større styrke end alle de andre guder tilsammen. Zeus blev dog ikke betragtet som den øverste i absolut forstand, men skildres til tider som en der bliver bedraget og må rette sig efter skæbnegudindernes vilje.

Sagnene beretter om Zeus’ fødsel, barndom og tronbestigelse, men derudover beskæftiger de sig mest med hans mange kærlighedsaffærer. De mytologiske beretninger fortæller at han forførte gudinder og jordiske kvinder og blev fader til en mængde illegitime børn. Paradoksalt nok berettes det at Zeus dræbte Iasion (en dødelig) fordi denne havde haft en umoralsk forbindelse med gudinden Demeter. Zeus’ hustru var Hera, men ud over at deres ægteskab blev belastet af hans mange kærlighedsaffærer, havde de også andre problemer. Zeus var så plaget af Heras idelige irettesættelser og deres indbyrdes stridigheder at han somme tider beklagede sig bittert foran gudernes forsamling.

Den rene tilbedelse af Jehova kom undertiden i direkte konflikt med dyrkelsen af den falske gud Zeus. I et forsøg på at udrydde den jødiske religion befalede kong Antiochos IV (Epifanes) at templet i Jerusalem skulle vanæres og genindvies til den olympiske Zeus. — Se den apokryfe 2 Makkabæerbog 6:1, 2.

Da indbyggerne i Lystra i det 1. århundrede e.v.t. så Paulus helbrede en vanfør mand, troede de at han og Barnabas var guder — Paulus Hermes og Barnabas Zeus. Præsten ved Zeustemplet bragte endda tyre og kranse for at bringe slagtofre sammen med folkeskarerne. (Apg 14:8-13) To gamle indskrifter, fundet i 1909 i nærheden af Lystra, bevidner at disse to guder blev dyrket i byen. En af indskrifterne omtaler „Zeus’ præster“, og den anden nævner „Hermes, den Allerstørste,“ og „solguden Zeus“. — The International Standard Bible Encyclopaedia, redigeret af J. Orr, 1960, bd. III, s. 1944.

Det skib hvorpå Paulus som fange sejlede fra øen Malta, havde som galionsfigur „Zeus’ sønner“, det vil sige tvillingerne Castor og Pollux. — Apg 28:11.