Deres opståen og vækst i nyere tid

JEHOVAS VIDNERS historie i nyere tid begyndte for godt hundrede år siden. Tidligt i 1870’erne gav en lille gruppe sig til i relativ ubemærkethed at undersøge Bibelen i Allegheny (nu en del af Pittsburgh) i staten Pennsylvania i USA. Den bærende kraft i gruppen var Charles Taze Russell. I juli 1879 udgav han første nummer af bladet Zion’s Watch Tower and Herald of Christ’s Presence. I 1880 var den oprindelige lille bibelstudiekreds blevet til over en snes menigheder i Pennsylvania og de omliggende stater. I 1881 stiftedes Zion’s Watch Tower Tract Society, og i 1884 blev selskabet indregistreret med Russell som præsident. Senere blev dets navn ændret til Watch Tower Bible and Tract Society. Mange begyndte at gå fra hus til hus for at aflægge vidnesbyrd og tilbyde bibelsk læsestof. Halvtreds gjorde dette på heltidsbasis i 1888 — i dag er der i hele verden cirka 700.000 sådanne heltidsforkyndere.

Efterhånden antog arbejdet international karakter, og i 1909 flyttede man hovedkontoret til den nuværende adresse i Brooklyn, New York. Gennem et avisbureau udsendte man trykte prædikener. I 1913 blev disse prædikener udsendt hver uge på fire sprog til tusinder af aviser i De Forenede Stater, Canada og Europa. På det tidspunkt var der blevet uddelt i millionvis af bøger, brochurer og traktater til offentligheden.

I 1912 begyndte man at fremstille en film der kom til at hedde „Skabelsens Fotodrama“. Ved hjælp af lysbilleder og levende billeder, synkroniseret med lydoptagelser, skildredes tiden fra jordens skabelse frem til slutningen af Kristi tusindårsrige. Forevisningerne begyndte i 1914, og filmen blev daglig set af 35.000. Det var et pionerarbejde på tonefilmens område.

ÅRET 1914

En afgørende tid nærmede sig. I 1876 havde bibelstudenten Charles Taze Russell skrevet artiklen „Hedningernes  tider — hvornår ender de?“ til bladet Bible Examiner, der blev udgivet i Brooklyn, New York. Heri skrev han: „De syv tider vil ende i 1914.“ (Oktober-nummeret, side 27) En anden bibeloversættelse omtaler de førnævnte hedningernes tider som „nationernes fastsatte tider“. (Lukas 21:24) Det var ikke alle forventninger der blev indfriet i 1914. Men det der skete, markerede at hedningernes tider var udløbet, og at 1914 var et år af særlig betydning. Mange historikere og kommentatorer er enige om at 1914 var et vendepunkt i historien. Det fremgår af følgende citater:

„1913 var det sidste normalaar. Vi gik trygge ind i 1914, der satte skel i verdenshistorien med Første Verdenskrig. . . . Vi tror ikke paa fremtidens velsignelser, som man gjorde det i 1913, for verden er kommet af sine fuger. Den er ikke mere normal.“ — Professor ved Københavns Universitet Søren Holm, Aalborg Stiftstidende, 18. september 1963.

„Historikere anser mere og mere de 75 år mellem 1914 og 1989, der indbefattede to verdenskrige og den kolde krig, som en enkeltstående, isoleret epoke, en særlig tid hvor en stor del af verden var i krig, kom sig efter krig eller forberedte sig på krig.“ — The New York Times, 7. maj 1995.

„For de bedste af den ældre generation kom 1914 til at betyde en rystelse, de aldrig forvandt.“ — Teologen Bent Schmidt Hansen i sin bog Eksistensteologi, Berlingske Leksikon Bibliotek nr. 34, s. 41.

Vagttårnsselskabets første præsident, C. T. Russell, døde i oktober 1916, og han blev i januar 1917 efterfulgt af Joseph F. Rutherford. Meget nyt blev påbegyndt. Ved siden af Vagttårnet begyndte man at udgive bladet The Golden Age (Den gyldne Tidsalder). (Kaldes nu Vågn op!, og udkommer på over 80 sprog i et samlet oplag på mere end 20.000.000.) Man lagde større vægt på forkyndelsen fra dør til dør. For at skille sig ud fra kirkesamfundene i kristenheden antog man i 1931 navnet Jehovas Vidner. Dette navn bygger på Esajas 43:10-12.

Et meget benyttet middel i 1920’erne og 1930’erne var radioen. I 1933 udsendte Vagttårnets Selskab bibelske foredrag over 403 radiostationer. Senere blev denne radiotjeneste stort set afløst af en øget virksomhed fra hus til hus  med rejsegrammofoner og bibelske foredrag indspillet på plader. Hvor der var interesse for Bibelens sandheder, oprettede man bibelstudier i folks hjem.

SEJRE I RETSSALENE

I 1930’erne og 1940’erne blev mange Jehovas Vidner rundt om i verden arresteret fordi de udførte dette arbejde, og der blev ført mange retssager for at bevare tale-, trykke-, forsamlings- og religionsfriheden. Hver gang en dom gik Jehovas Vidner imod, blev den appelleret til en højere instans. I USA vandt de 43 sager ved højesteret, og tilsvarende gunstige afgørelser blev opnået ved højesteret i andre lande. Disse sejre i retssalene er omtalt i bogen These Also Believe. Bogens forfatter, professor C. S. Braden, skriver om Jehovas Vidner: „De har gjort demokratiet en enestående tjeneste ved at forsvare deres borgerrettigheder, for gennem deres kamp har de ydet en stor indsats for at sikre disse rettigheder for enhver mindretalsgruppe i Amerika.“

BEDRE UNDERVISNING

J. F. Rutherford døde i 1942 og blev som præsident efterfulgt af N. H. Knorr. Et større undervisningsprogram begyndte.  I 1943 blev der oprettet en særlig skole til uddannelse af missionærer, kaldet Vagttårnets Bibelskole Gilead. Siden er elever fra denne skole blevet udsendt til lande over hele jorden. Nye menigheder er skudt op i lande hvor der ikke havde været nogen, og der er nu oprettet afdelingskontorer i over 100 lande. Fra tid til anden er der gennemført særlige kurser for ældste fra menighederne, for medarbejdere fra afdelingskontorerne og for dem der som „pionerer“ udfører vidnearbejde på heltidsbasis. Der gives også særlig undervisning på uddannelsescentret i Patterson, New York.

N. H. Knorr døde i 1977. En af de sidste organisationsændringer han var med til at foretage, var at udvide og omstrukturere Jehovas Vidners Styrende Råd, som er tilknyttet hovedkontoret i Brooklyn. I 1976 blev de administrative opgaver fordelt mellem forskellige udvalg bestående af medlemmer af Det Styrende Råd, der hver især har mange årtiers erfaring som forkyndere.

 OMFATTENDE TRYKKERIVIRKSOMHED

Jehovas Vidners historie i nyere tid har været meget begivenhedsrig. Fra den ene lille bibelstudiegruppe i Pennsylvania i 1870 er Jehovas Vidners antal vokset så meget at de i år 2000 mødtes i over 90.000 menigheder i hele verden. I begyndelsen fik man alle bøger og blade trykt hos kommercielle firmaer. I 1920 gik man over til selv at fremstille visse publikationer i lejede trykkerilokaler. Rigtig gang i trykningen kom der imidlertid i 1927 da man rykkede ind i en ny otteetages fabriksbygning i Brooklyn, New York. Efter gentagne udvidelser er denne bygning nu blevet til et kompleks på flere fabriksbygninger og et kontorkompleks. Andre bygninger i nærheden huser de frivillige medarbejdere der er beskæftiget i forbindelse med trykkeriet. Desuden drives i nærheden af Wallkill, 160 kilometer nord for New York, et landbrug og et trykkeri. Trykkeriet fremstiller bladene Vagttårnet og Vågn op! på engelsk og andre sprog, og landbruget sørger for en del af de fødevarer som medarbejderne på de forskellige afdelinger af hovedkontoret behøver. Foruden kost og logi får disse hver en lille månedlig godtgørelse til deres personlige udgifter.

INTERNATIONALE STÆVNER

Det første store stævne blev holdt i Chicago i 1893. Der var 360 deltagere, og 70 blev døbt. Det største internationale stævne til dato blev holdt i New York i 1958. Som stævneplads blev benyttet to store sportsstadioner, Yankee Stadium og det da eksisterende Polo Grounds. Tilhørerantallet kom op på 253.922, og 7136 lod sig døbe. Siden har man holdt rækker af internationale stævner i mange lande. Nu omfatter internationale stævnerækker cirka tusind stævner i lande over hele jorden.

[Tekstcitat på side 8]

Kamp for borgerrettigheder

[Billede på side 6]

„Vagttårnet“ — fra 6000 på ét sprog til mere end 22.000.000 på over 132 sprog

[Billede på side 7]

Et vendepunkt i historien

 [Helsides billede på side 10]